0 kommentarer

Orla Frøsnapper af Elisabeth Kiertzner

af d. 4. december 2011
Info
 
Sideantal

30

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-11427-0

 

Ole Lund Kirkegaards kendte børnebog “Orla Frøsnapper” har fået en ny og yngre målgruppe – eller det var i hvert fald tanken.

Historien er som vi kender den: Orla Frøsnapper gør livet hedt for mange af byens mindre børn, især Victor, Jacob og Carla. Men Victor og Jacob er heldigvis et par friske gutter med adskillige idéer til hvordan Orla også kan bringes i vanskeligheder. Selve grundfortællingen er dejlig livsbekræftende og børnene kan få mange gode grin over Victor og Jacobs held med at narre den ganske vist ældre, men også mindre kloge, Orla.

Men projektet med at lave historien om til en billedbog er ikke vellykket. Projektgruppen har valgt at lade stilbilleder fra animationsfilmen om Orla Frøsnapper illustrere teksten. Det kunne have fungeret godt, men det er som om at de har forsøgt at få alt for mange billeder med. Det kunne give associationer til tegneserier og en sådan form kunne måske have fremmet overskueligheden. I stedet har vi en del billeder og en tekst, der virker lidt for tilfældigt sat sammen. Det hele virker rodet og en del tid bliver taget fra selve plottet og energien i stedet fokuseret på at få bogen til at hænge sammen. Samtidig er den blevet for lang til at læse i et stræk, og idet der hverken er kapitler eller en god kohærens billeder og tekst imellem, bliver det vanskeligt at finde et naturligt stop i oplæsningen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter