0 kommentarer

Operation flagermus af Olivier Schwartz og Yann Le Pennetier

af d. 9. april 2019
Info
 
Sideantal

62

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7085-413-9

Originaltitel

Le groom vert-de-gris, kunstner: Olivier Schwartz ; Laurence Croix ; oversætter: Ole Steen Hansen

 

Første gang nogen, under banneret ’et ekstraordinært eventyr med Splint & co.’, fik lov at ’lege’ med Splint & co. var det med dette album. Og ekstraordinært er det i den forstand, at Splint og Kvik er sendt tilbage til deres egen spæde ungdom under 2. verdenskrig, hvor Splint arbejder som piccolo på hotel Moustic og Kvik er reporter og excentrisk opfinder. De to møder hinanden da nazisterne er ved at fange Splint, som er på mission for den belgiske modstandsbevægelse, men Kvik er ude og afprøve sin seneste opfindelse. Herfra breder fortællingen sig ud, Splint er på flugt, modstandsbevægelsen er presset af tyskerne, som igen er presset af et hemmeligt våben, der får tyske fly til at styrte ned. Midt i det hele er Kvik, som skjuler amerikanske piloter i sin lejlighed, mens han tilbedes af den tysk Gestapo-fräulein Ursula. Det mere end antydes at de har haft sex. Uha – lige midt i en belgisk tegneserie! Rammerne for hvad der før var tilladt ses der stort på, og der leges også med henvisninger til både Hergé og gammel Franquin, for begge mestres figurer er spredt med rund hånd i albummet.

Billedsproget er vildt og blodigt, med en tydelig inspiration fra Hergé, mens plottet kunne være skrevet af en Franquin med ADHD – det vælter på mesterlig vis hid og did, lidt som Franquin gjorde i gamle dage, i sin storhedstid.

Makkerparret Schwartz og Yann har kreeret yderligere to bind i denne trilogi, hvoraf den sidste dog skuffer hårdt.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter