0 kommentarer

Opdageren af Jan Kjærstad

af d. 16. februar 2019
Info
 
Sideantal

495

Udgivet

2000

ISBN

87 568 1554 9

Originaltitel

Oppdageren - oversat af Bjørn Rønnike

Udgave

1. udgave

 

“Ekstrem tryghed kræver ekstrem brutalitet.”

Margrete, som Jonas senere påstås at have myrdet, har taget ham med til Xi’an i et forsøg på at sætte hans sygelige jalousi i perspektiv. I den gamle kinesiske by befinder sig tusindvis af krigere skabt i terrakotta i naturlig størrelse. Kejser Qin ønskede sig denne hær som beskyttelse i dødsriget, hvor han ikke følte sig sikker. Men denne (falske) tryghed krævede naturligvis kolossale ofre.

Indirekte afsiger Margrete sin egen dødsdom. Hun siger jo, at han ikke kan føle sig sikker (på, at hun ikke er ham utro), med mindre han gør noget radikalt. Så som at myrde hende.

Bind 3 i Wergeland-trilogien fortsætter, hvor “Forføreren” og “Erobreren” slap. I “Opdageren” skifter fortællerstemmen atter, men handlingen er velkendt: Atter skal vi høre nye farverige historier fra det brillante tv- og multimenneske Jonas Wergelands omtumlede liv, både før og efter mordet og et efterfølgende fængselsophold. Brillant er han, ja, men med en evig følelse af tomhed:

“Selvom han havde lavet den mest berømte norske tv-serie nogensinde, en verdenssucces, og måske var nationens kendteste person, havde han ikke fundet sit liv.”

Som det fremgår, overdriver Jan Kjærstad gerne for at fremme sine mål. Jonas er ikke bare god, han er ikke bare den bedste, han er verdens bedste. Det samme er hans venner, elskerinder, bekendtskaber. Alt er mytisk.

 

Og alt hænger sammen via en række nøgleepisoder: Jonas målrettede sjipning som barn får æren for, at han som voksen er så målrettet. Og fordi han er så målrettet som voksen, blev han så god til at sjippe som barn. Årsag og virkning ophæves, den lineære tidslinje fjernes – hvilket er spændende i små doser, men voldsomt enerverende i 3 bind à ca. 500 sider.

Kjærstad er selv lige så brillant som sin hovedperson, en skrivende verdensmester. Muligvis har hans livslange drivkraft også været at blive kendt for enhver pris, ikke at fremstå som en middelmådighed, hvilket er lykkedes til fulde. Men som Jonas Wergeland begår også Kjærstad et mord – på sin læsers tålmodighed. Man er træt til døden af de mange småhistorier og deres (tænkte) indbyrdes påvirkning.

Et godt råd vil være: Læs Wergeland-trilogiens fantastiske første bind, “Forføreren”, hvor alt det vigtigste foregår, og glem alt om seriens sidste to bind, der føles som smørsovs og majonæse oven på en fuldfed lagkage.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter