0 kommentarer

Op til toppen af bjerget af Arne Dahl

af d. 19. december 2017
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

376

Udgivet

2002

ISBN

87-7394-754-7

Originaltitel

Upp til toppen av berget

 

Efter debuten ‘Misterioso’, der var et slemt fejlskud, havde jeg opgivet at forsøge mig med mere Arne Dahl. Men så stikker svigerfar mig tredje bind om A-gruppen i hånden med en anbefaling. Nåja, op på hesten igen og derudad, og det går over stok og sten, lettere forceret men med gode takter i form af ret ferme miljøbeskrivelser og psykologiske profiler. Spændende er den faktisk også. Til at begynde med altså.

Efter en fodboldkamp udbryder der slagsmål på et værtshus hvor en udenbys fan bliver dræbt med et ølkrus. Der er totalt kaos, og et par af de tidligere medlemmer af den nu opløste A-gruppe efterforsker drabet for voldsafdelingen. I vanlig skandinavisk stil er det en roligt fremadskridende efterforskning der bærer en klar arv fra Sjöwall og Wahlöö. Der er bare lige et men, for Dahl er altid mand for ekstravagant action og konstruerede handlinger, så selvfølgelig er der både en serbisk mafiabande og en nazigruppering på værtshuset under drabet. Et drab, som de ikke har noget med at gøre, men de to grupperinger mødes kort efter, og decimerer hinanden med maskinpistoler på en p-plads. Der er også noget med en pædofil der fotograferer børn ‘fra toppen af bjerget’. Og så er der A-gruppen, der er betjente med intuition i Sherlock Holmes klassen. Det bliver kaotisk, det er urealistisk og det passer sgu ikke i en regelret krimi. Måske en forfatter med bedre greb om genren kunne styre løjerne, men for Dahl løber spillet af sporet.

De fleste figurer er godt konstruerede, deres tanker og motiver beskrives dybt og fyldestgørende, men betjentens snak med hinanden er så overlæsset med platheder at jeg hellere vil stå og lytte på en byggeplads. For satan Dahl, kom nu videre. Du kan jo skrive, så gør det!

Gentagelser er et generende og tilbagevendende problem: når A-gruppen mødes skal alle medlemmerne opdatere hinanden på deres fremskridt, som læseren er bekendt med, for handlingen følger alle i kronologisk orden. Ligesom virkelighedens møder, trækker A-gruppens ud. Der burde have været barberet kraftigt ned på sidetallet, det ville bogen vinde stærkt ved. Ligesom man kunne skære lidt ned på A-gruppens medlemmer.

De sidste par hundrede sider er fløjtende overflødige, og mod slutningen får vi endnu en overflødig drejning. Hvorfor dog? Her er helt klart en forfatter der kan skrive, spørgsmålet er om han burde vælge en anden genre, for dramaerne om A-gruppen er både forfløjne og utroværdige.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter