0 kommentarer

Onko-mus af Hans Lucht

af d. 15. februar 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

179

Udgivet

2000

ISBN

87-00-47742-7

 

Hans Lucht er en af de forfattere, som jeg havde hørt om, men som jeg aldrig havde læst nogle værker af – altså ikke før jeg fik stukket “Onko-mus” i hånden af en bekendt, der havde svært ved at få armene ned efter læsningen af bogen.

Efter at have gennemtygget bogen må jeg konstatere, at det ikke altid er en sublim idé at tage andre menneskers bogsmag for gode varer, for “Onko-mus” er ikke en bog, der hæver sig over gennemsnittet.

Det betyder også, at I andre ikke nødvendigvis skal tage min halv-mugne anmeldelse som den pure sandhed om “Onko-mus”.

I “Onko-mus” følger læseren fotografen James, der på alle måder lever et turbulent liv i København med stoffer, alkohol, for lidt søvn, besøg på trendy natklubber i København og tilfældige damebekendtskaber.

Især er James interesseret i Helena, der dog ikke gengælder vores anti-helts interesse, hun er mere interesseret i mænd, der tjener bedre end James.

I sin afmagt over ikke at kunne få sin vilje med Helena kaster James sig i grams hos andre kvinder og bruger også tiden på at udnytte svage kvinder, der leder efter mandlig opmærksomhed for at få en bedre selvtillid.

Når James ikke bruger tiden på kvinder og stoffer forsøger han at passe sit fotografarbejde, hvilket ikke går så godt da man sjældent kan fokusere på at tage gode fotos når man er høj og samtidig ikke har sovet i 32 timer.

Det viser sig også, at James er tæt på at miste sit job til en konkurrent, og James vil gøre alt for at undgå, at denne pestilens af en fotograf (der passer sit job) overtager hans job.

Hvad James gør for at slippe for sin generende kollega må du selv læse bogen for at finde ud af.

Hvad kan man sige om “Onko-mus”? Man kan sige, at bogens handling virker overfladisk og at bogens personer fremstår ditto overfladisk beskrevet. Hvis er der en pointe med bogen er denne pointe undsluppet min opmærksomhed – medmindre de overfladiske beskrivelser er et bevidst forsøg på at beskrive hvor tomt et liv nogle mennesker fører sig.

Da både handling og personbeskrivelser virkede overfladiske kom jeg desværre til at kede mig relativt hurtigt, og det var derfor ikke den store fornøjelse at læse “Onko-mus”.

Dog fik jeg færdiggjort bogen, og der er også brugt god humor, men jeg kan desværre ikke svinge mig op på mere end 3 stjerner for bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter