0 kommentarer

Onkel Erling og Geo og det edderbrandhamrende usædvanlige eventyr af A. L. Kennedy

af d. 24. maj 2020
Info
 
Sideantal

272

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93816-09-1

Originaltitel

Uncle Shawn and Bill and the pajimminy-crimminy unusual adventure - oversat af Stine Spedsbjerg

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Dette er virkelig en usædvanlig bog, usædvanlig historie og så er det endda en toer. Personligt har jeg ikke læst etteren, men det kunne jeg godt finde på nu hvor jeg har læst denne. For sikke en fortælling. Det er slet ikke en sædvanlig bog på nogen måde. Vi får en historie som er både spøjs, spændende, uhyggelig, vanvittig og super underholdende. Den handler om Pandabølle og byens indbyggere. Lamaer, Grævling, Onkel Erling, edderkopper og flere andre karakterer. Og så om Doktor S’negl der slet ikke er en rigtig doktor. S’negl hader når folk har det sjovt og han hader venlighed og alt godt. Og han vil gerne have at alt hvad der er usædvanligt skal ændres, så man er og bliver ulykkelig i stedet. Det kommer næsten til at gå ud over Onkel Erling, men Onkel Erling har en plan og det har Geo også. De skal have gjort noget ved Doktor S’negl inden han ødelægger alles liv. Men kan de det? For han er alligevel ret magtfuld og har en anstalt hvor folk bliver spærret inde. Ikke et særlig godt sted, men Onkel Erling beder selv om at blive indlagt på anstalten.

Det er en meget anderledes børne/ungdomsbog og den vil egne sig godt til store børn der læser selv og har en livlig fantasi. Jeg havde til tider lidt svært ved at finde hoved og hale i historien, men den holder alligevel hele vejen. For man bliver så opslugt af historien at man slet ikke kan lægge bogen fra sig. Bogen er dejlig anderledes og er underholdende både for børn, voksne og barnlige sjæle og jeg håber virkelig at mange vil give A. L. Kenndys bog her en chance.

Jeg kan klart anbefale den og vil samtidig rode de fine og lidt skæve illustrationer, som ser meget barnlige ud men med det tvist at man godt kan se det ikke er et barn der har tegnet dem – selv om det er det det skal se ud som. En rigtig fin detalje der understreger hvorfor og hvordan dette værk skiller sig ud i den store mængde af børne- og ungdomsbøger som findes på markedet.

Anmeldereksemplar!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter