0 kommentarer

Omstrejferen af Glendon Swarthout

af d. 16. januar 2009
Info
 
Sideantal

115

Udgivet

1968

Originaltitel

Whichaway

 

En kort fortælling fra Arizona i 1923, da cowboytiden lige er forbi. Hovedpersonen er en 15-årig dreng der arbejder på sin strenge fars ranch. Det er faderens ønske at drengen skal følge i dennes fodspor, og da knægten ikke viser interesse for landbrug, overlades han det absolut mest kedelige job overhovedet: at tilse og smøre de 31 vindmøller der er spredt ud over et meget stort område.
Det er her det går galt, for da han står ti meter over jorden i tårnet på en mølle, får han benene i maskineriet. Begge ben brækker. Der er ingen mennesker i nærheden der kan hjælpe, og – viser det sig senere – de der kommer forbi, har slet ikke tænkt sig at hjælpe.

Mere kan ikke røbes uden at afsløre historiens fulde forløb. Det gør teksten på bogens bagside, det kan derfor kun frarådes at læse bagsiden.

Drengen får døden helt ind på livet, mens han ligger i ørkensolen og venter på den i tårnet. Historien viser hvordan to dages kamp for livet modner en endnu ikke voksen person.
Skal du læse Swarthout er der ikke meget gods at komme efter her. ‘Seksløberen der blev tavs’ af samme mand er meget bedre. Den behandler nogen af de samme temaer som ‘omstrejferen’.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter