0 kommentarer

Omegapunktet af Don DeLillo

af d. 8. november 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

128

Udgivet

2010

ISBN

978-87-92494-28-3

Originaltitel

Point omega

 

Den unge filmmand Jim Finlay planlægger at lave en dokumentarfilm med den aldrende intellektuelle Richard Elster, som skal fortælle om sit arbejde for den amerikanske regering i forbindelse med krigen i Irak. Finlays hidtil eneste film bestod af en række filmklip fra 50’erne, udelukkende med komikeren Jerry Lewis, alle andre medvirkende var klippet ud!

Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere meningsløst, og der gives da heller ikke nogen form for forklaring, som kunne fjerne en tvivl om Finlays professionelle evner og begrunde hvorfor Finlay skulle sige ja tak.

Som intellektuel ikke-militærmand har Elster sandsynligvis haft til opgave at medvirke til at gøre krigen ‘spiselig’ for den amerikanske offentlighed, som en del af regeringens propaganda-apparat.

Elster accepterer at diskutere muligheden af en film, hvis Finlay besøger ham i hans primitive hus, 40 km fra nærmeste supermarked. Finlays plan om en overnatning eller to bliver snart til 12, måske fordi han har svært ved at overtale Elster, men nok også fordi de kan li’ hinandens selskab. Den desillusionerede Elster giver bl.a. udtryk for en overbevisning om at den menneskelige bevidsthed har nået en grænse, som måske kan resultere i en sublim forvandling af tanke og sjæl, men snarere vil medføre en jordisk krampetrækning.

En dag ankommer Elsters datter Jessie, som er rejst derned for at slippe væk fra en underlig, ubehagelig mand. Da hun en dag forsvinder sporløst uden at tage sine ting med sig, og politiet ikke vil udelukke en forbrydelse, falder Elsters verden fuldstændigt fra hinanden.

Begrebet “Omegapunktet” udtrykker ifølge dets ophavsmand, filosoffen og teologen Pierre Teilhard de Chardin, mætningspunktet for den menneskelige bevidsthed eller ‘organiserede kompleksitet’, et slutpunkt som vil medføre at mennesket transcenderer til en anden livsform. Lidt af et kvantespring, må man sige!

Bogen fortælles i et langsomt tempo, som understreges af et indledende og afsluttende kapitel om en videoinstallation på Metropolitan Museum, hvor der vises en ekstrem slowmotion af Hitchcocks “Psycho”. Det antydes at Jessie her møder en underlig type, som ikke kan frigøre sig fra filmen..

Historiens afslappede tempo danner en kontrast til det noget dommedagsvarslende mætningspunkt, “Omegapunktet”, som jo er et resultat af en stadigt accelererende samfundsudvikling. En tankevækkende bog, omend mangel på information gi’r mig en følelse af at være ladt lidt i stikken …

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter