0 kommentarer

Om min mor af Tahar Ben Jelloun

af d. 8. juni 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

221

Udgivet

2009

ISBN

978-87-638-1004-3

Originaltitel

Sur ma mère

 

“Siden min mor blev syg, har hun været et skrøbeligt lille væsen med en vaklende hukommelse. Hun tilkalder medlemmer af sin familie der har været døde i lang tid. Hun taler til dem, forbavses over at hendes mor ikke besøger hende, priser sin lillebror i høje toner fordi han altid kommer med gaver, siger hun. De defilerer forbi hendes hovedgærde, og de tilbringer lang tid sammen. Jeg modsiger hende ikke. Jeg forstyrrer dem ikke. Hendes husholderske, Keltoum, jamrer…” (bogens 1. afsnit, s. 7)

Den mandlige jeg-fortæller i “Om min mor” er på fortælletidspunktet (2001) 56 år, så en høj grad af identifikation med forfatteren, den marokkanskfødte, frankofone Tahar Ben Jelloun (f. 1944), der har levet størstedelen af sit voksenliv i Frankrig, er nærliggende.
Denne yngste søn i børneflokken videregiver gennem hele bogen – ujævnt afbrudt af moderens monologer – sine indtryk og refleksioner, i mindre grad sine følelser, fra sine jævnlige besøg hos den alzheimerramte, ca. 80årige mor i hendes sidste måneder. Denne del af romanen er nok det, der går helt rent ind hos generationen af “gråhårede børn”, genkendelsespotentialet er på trods af kulturforskelle stort.
I romanens første tredjedel får læseren et grundigt indtryk af moderens liv som ung kvinde i byen Fez, af hendes tre ægteskaber – tre gange bliver hun enke. Disse “faktuelle” afsnit er markeret med kursiv, og de bidrager som læsehjælp til forståelse – så vidt dette er muligt – af moderens lange, lange forvirrede, kaotiske, usammenhængende, springende monologer/tirader. Moderen, som ikke viser forståelse af, at hun for længst er flyttet til Tanger, som hundser med og mistror Keltoum. Denne kvinde må klare alle de ubehagelige pligter, der følger med et menneskes fysiske og psykiske opløsning – datter og sønner holder sig her helt tilbage.
Både moderen, som sønnen kalder Yemma, og Keltoum er analfabeter – praktiske problemer er følgen heraf; moderen har heller ikke lært tallene, lærte sig i sin tid to tlf.nr. – til mandens forretning og til yngste søn. Med denne baggrund falder tiden hende lang, den går i kreds, hun keder sig – formår kun at finde adspredelse i at tale om familien og egen fortid, totalt ustruktureret.

Skønt bogen rammer en væsentlig problemstilling, forekommer den langtrukken med alle dens “gentagelser med variationer”. Måske er også formuleringen medvirkende til dette indtryk – den danske oversættelse er fin, men uundgåeligt er det, at det franske sprogs sirligt snørklede ranker skinner igennem.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter