0 kommentarer

Om drømme af Troels Kløvedal

af d. 23. marts 2019
Info
 
Sideantal

64

Udgivet

2018

ISBN

978-87-02-28208-5

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Ud af en lille serie som Gyldendal har er denne et af de små værker. Her er uddrag fra flere af Troels Kløvedals bøger og manden kan jo bare fange læseren totalt. Man får nogen smukke rejsebeskrivelser, nogen personlige tanker og ikke mindst en forståelse for at man selv må prøve at få mest muligt ud af livet, hvad enten det er ombrod på en båd eller i sin kolonihave eller lejlighed på land. Troels Kløvedals værker bliver man her præsenteret for på fineste vis og det giver en blod på tanden hvis man ikke i forvejen kender hans værker. Kender man dem vil dette være et godt gensyn som man kun kan glæde sig over.

Den lille serie af bøger omhandler hver især et emne som for eksempel penge, jul eller som her drømme. Serien kalder gyldendal for “Kolibri”. Og der er flere planlagt i serien. Så det er klart værd at kigge nærmere på.

I denne bog er der som sagt uddrag fra flere af Troels Kløvedals værker blandt andet: “Den tynde hud”, “Bidevind og blåhvaler” samt “Hvad sirenerne sang”. Og faktisk er det skrevet sådan sammen i bogen at det næsten er som at læse en roman ud i en køre, da mange af uddragene hænger sammen på en eller anden måde. Selvfølgelig primært båret af at de forskellige historier jo omhandler tiden på vandet som Troels Kløvedal virkelig kan fortælle om på en måde så man selv føler, man er til stede.

Dette er en af flere bøger i Kolibri serien og jeg kan kun anbefale at man læser enten en enkelt bog af en af de forfattere man selv sætter størst pris på, eller hele serien, da man i så fald får nogen historier og tanker ind under huden og som kan give én en større forståelse for hvorfor netop disse forfattere bliver betegnet som nogen af de største i vores tid.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter