0 kommentarer

Og vi kom over havet af Julia Otsuka

af d. 13. april 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

189

Udgivet

2014

ISBN

978-87-92845-93-1

Originaltitel

The Budda in the Attic

 

En gruppe unge japanske kvinder har valgt at drage med skibet mod Amerika i starten af 1900 tallet, hvor deres nye mænd venter på dem. De er såkaldte postordrebrude, hvor en mellemmand har fundet gode japanske mænd til dem i det forjættede land. De er meget spændte på turen, hvor de sammenligner billeder og drømmer om deres nye luksusliv. Men desværre bliver virkeligheden en helt anden for de fleste af dem: deres mænd er meget ældre, meget fattigere og meget lidt gode end forventet og for mange bliver tilværelsen slet ikke spor bedre end den de forlod i Japan. Men breve hjemtil er positive og glade, for der er ingen fortrydelsesret, nu må livet bare gå videre. Vi følger kvinderne gemmen livets faser, de arbejder, føder børn, arbejder videre og for nogle kommer det gode liv alligevel. Japanske immigranter har både kinesere og latinamerikanerne at slås om de lavtlønnede stillinger med, og da 2. Verdenskrig kommer og Japan angriber USA, bliver det for alvor svært at være japaner i USA.

Julia Otsuka har skrevet en virkelig skøn fortælling på en meget gennemført anderledes måde, som er virkelig tiltalende. Istedet for at vælge en hovedperson til sin historie, har hun valgt at fortælle en samlet historie, hvor alle muligheder bliver belyst. Vi føler derfor med dem alle, og det virker meget stærkt. Der er også et stort historisk aspekt i fortællingen, og man får virkelig lyst til at vide mere om denne befolkningsgruppe i USA, der på grund af krigen kom i unåde i deres nye land.

4 store stjerner til en vidunderlig bog med en anderledes fortællerteknik.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter