0 kommentarer

Og tilsidst går verden under af Peter Asmussen

af d. 27. juni 2014
Info
 
Sideantal

174

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-15747-5

 

Som i Peter Asmussens roman “Det der er”, er denne roman let tilgængelig, men dog alligevel ikke ganske ligetil.

Bogens hovedperson Louise oplever i sit lange liv mangt og meget. Hun starter fortællingen allerede mens hun ligger i sin mors mave og overhører en samtale mellem moderen og hendes elsker som snakker om moderens dumme mand, som tror, han er far til barnet. Det gennemgående tema i hele bogen er Louises hjem, hvorfra hun kan se havet og “lysningen”. Denne plet er meget central og man kan herfra – “hvis man holder hænderne op til ansigtet og ser ud mellem dem, tro at tiden har stået stille Det er ligesom i stenalderen”. Dette citat kommer igen fra næsten alle de personer, Louise møder i sit liv. Kønnet er et centralt emne i bogen. Vi konfronteres med pædofili og homoseksualitet og de problemer det kan føre med sig.

Lysningen er som nævnt det centrale i bogen, det er her alle bogens tildragelser foregår – eller måske tænkes at foregå. Louise har rod i dette sted, hvor hun møder både kærlighed og tragedie. Da Louise dør – mæt af dage som 99-årig – sidder hun også i lysningen og får sit ønske opfyldt med dødens indtræden. Bogens slutning omtaler en “ny lille pige” som får et forhold til netop lysningen, men da hun vender tilbage for at finde stedet, er det forandret – og “verden er måske gået under”?

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter