0 kommentarer

Og så kom Paulette af Barbara Constantine

af d. 15. oktober 2014
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

237

Udgivet

2014

ISBN

978-87-91450-83-9

Originaltitel

Et puis, Paulette

Udgave

1.udgave

 

En finurlig bog om Ferdinand, der bor alene på sin gård med katten Skumfidus med alt for meget plads efter at konen er død og sønnen og hans familie inklusive børnebørnene er flyttet ud.

Ferdinand er en eftertænksom gammel knark, der egentlig er ganske tilfreds med at konen er død, men han savner liv i huset og han savner især sine børnebørn.

Side 14: “Det er svært for Ferdinand. En personlig samtale. Ikke lige hans kop te. Men han føler, at han bør sige noget. Så han begynder at gå rundt om den varme grød, at tale løst og fast, forsøger at gøre sig forståelig med en halvkvædet vise (han holder også meget af udtrykket “at læse mellem linierne!”). Han er så overbevist om, at hans tanker nok skal åbenbare sig af sig selv, at han ville foretrække helt at forlade sig på instinktet og lade det gøre det tunge arbejde. Samtidig er han intelligent nok til at indse, at instinktet ofte har spillet ham et grimt puds, det fjols. Èn ting kan føre en anden med sig, uden at man ønsker det, og han er bange for at fremprovokere en overflod af følelser, tårer eller hemmeligheder, der afsløres. Det bryder han sig slet ikke om. Livet ville være så meget enklere, hvis bare man hver for sig forsøgte at klare sig eget! Med sin kone havde han haft en teknik til at afparere de alt for personlige samtaler; så snart han kunne mærke, at det gik i den retning, sagde han noget om fortiden. Vupti, så behøvede han kun høre efter med et halvt øre. Hun elskede at sludre, hans stakkels kone. Om alt og ingenting, banaliteter. Som en anden portnerkone. Men det, hun foretrak frem for alt andet, var at tale om fortiden. Om sin ungdom. Hvordan det var bedre før. Hvor meget dejligere der var. Især før de lærte hinanden at kende. Hvis bare han ikke havde inviteret hende ud at danse, hvis han ikke havde mumlet disse kærlige ord, ikke havde holdt hende så fast til det forbistrede 14.-juli bal. Hvor ærgerligt!”

Constantine bor med sit stædige æsel, sin hund og sin kat. Hun har mistet sine døtre i en trafikulykke og er blevet lidt af en enspænder. Da taget en dag blæser af hendes hus, tilbyder Ferdinand, at hun kan flytte ind hos ham, og det bliver starten ikke kun på et olde-kolle, men på et kollektiv med unge, gamle og oldinge. For når Ferdinand og Constantine hører om en i lokalsamfundet, der står uden tag over hovedet, finder de et værelse på gården, hvor han eller hun kan bo. Hvor der er hjerterum, er der husrum.

Alle tager deres tørn og bidrager efter evne, nogle med penge, andre med arbejdskraft – alt imens historien går frem på raske og humoristiske fjed.

Paulette ankommer allersidst i historien som en lille hovsa-baby, der symboliserer gårdens fremtid.

En feel-good bog af den sjældne slags. Let læst, rolig, humoristisk og hyggelig. Man kommer til at holde forfærdeligt meget af Ferdinand og Constantine.

Forfatterens intention er at skrive enkelt og humoristisk for mennesker i alle aldre og i særdeleshed for de læseuvante. Det lykkes til fulde. Hurra.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter