0 kommentarer

Og så er det godnat! af Kim Fupz Aakeson

af d. 3. september 2006
Info
 
Sideantal

22

Udgivet

1995

ISBN

87-00-23076-6

 

”og så er det godnat!” er en billedbog om et lille monster. Monsterungen bor sammen med sine monsterforældre, der minder mistænkeligt om menneskeforældre. Ligesom hos mennesker skal monsterunger nemlig en hel del ting, de helst ikke vil. Dog er det ikke helt det samme som menneskebørn skal. F.eks. skal monsterungen have børstet tænder i bolsjevand, fordi monstre jo ikke kan have rene tænder. Men som små børn, skal monsterunger også i seng, og det foregår under skrig, skrål og jeg er tørstig, og jeg skal tisse.

Aakeson tager fat i angsten for monstre / det ukendte på fin måde. Forestillingen om at monstrer selvfølgelig findes, men at monsterungerne er lige så bange for menneskebørn som omvendt, er altid en god måde at vende situationen på. Samtidig er det umuligt ikke at smile over, hvordan små børn skal kunne identificere sig med små monsterunger, som ikke kan sove, før monstermor og monsterfar har tjekket, om der ligger nogen børn under sengen.

Tegningerne står Cato Thau-Jensen for, og tegnet har han i vanlig frygtelig stil. Det gode ved at Thau-Jensens tegninger er så grimme er, at ingen barnesjæl vil få præstationsangst over dem. Men der er sjæl i det grimme. Monsterfars himmelvendte øjne i mudderbadet, hvor monsterungen hyler op, fordi den ikke vil i bad, er lige i øjet, og det er lige før, monsterkatten er nuttet.

”og så er det godnat!” er til oplæsning for de 3-5 årige, som nok vil sætte pris på at defineret, hvad et monster egentlig er for en størrelse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter