0 kommentarer

Og hun takkede guderne af Jussi Adler-Olsen

af d. 1. januar 2009
Info
 
Sideantal

608

Udgivet

2008

ISBN

9788756789585

Udgave

2

 

Historien foregår i Amsterdam og omegn med afstikkere til bl.a. København og Saddam Husseins Irak. Man bliver introduceret til Nicky Landsaats verden i det fattige kvarter ved Amsterdams kanaler, hvor alfonser kæmper om magten og luderne. I kontrast til Nicky´s verden, møder vi det rige og måske lige så kriminelle miljø omkring Peter de Boers firma som overtager andre firmaer (firmaknuser). Derudover møder vi Saddam Husseins håndlangere (alias Den Irakiske Efterretningstjeneste), Irakiske Kurdere der er flygtet til Holland, og den frygtelige El Al, Boeing 747 ulykke i 1992.

I et hæsblæsende tempo følger vi helten og heltinden, som jeg gerne vil kalde dem, Nicky og Peter de Boer. Nicky bliver ansat i Peter´s firma og viser sig yderst kompetent og nyttig – og derudover er hun er smuk pige! (mere siger jeg ikke).

Man følger de 2 gennem hele bogen, Peter´s firma og Nicky´s familie og alle de ulykker de bliver udsat for. Det er helt utroligt hvad de overlever, og man sidder og fryder sig hver gang de “genopstår” og vinder over det onde. Her er Nicky fx ved at få knækket halsen af én af de irakiske håndlangere:

“Det var den lyd, som hun i en tid optrådte med for sine fascinerede kammerater, og den lyd hun nu, i dette ultimative øjeblik hvor hendes bøddel tog fat i hendes kranie og vred det voldsomt til siden, ganske instinktivt frembragte.
Og det var også den lyd, der fik manden til at give slip på hendes hoved med en tilfreds grynten, så hun faldt fremover mod boksdøren med en følelse af, at nakkemusklerne var revet over”.

Bogen var oprindeligt udgivet som “Firmaknuseren” men forståeligt nok blev det ændret til “og hun takkede guderne”. Handlingen centrerer sig nemlig meget omkring Nicky´s baggrund, som på sin mors side stammer fra Molukkerne i Indonesien og sin fordrukne hollandske far. Inden moderen dør, sørger hun for at Nicky får overgivet sin Indonesiske arv og fortæller hende om “dokunen” som har forudset alt. Alt dette skal selvfølgelig læses, men det giver absolut mening af ændre titlen.

Mange hændelser i bogen kan man nikke genkendende til, og andre er forfatterens pure opspind, men han formår at pusle det hele sammen i et troværdigt spind af tro, kærlighed, krig, ulykke, hævn, mord osv. Man skal stå tidligt op for at følge med, men heldigvis er der 600 sider at gøre godt med (og ikke 1 side for meget, hvis du spørger mig).

Kapitlerne er korte og man følger henholdsvis de 2 hovedpersoner og de andre implicerede i passende intervaller. Jeg kan ikke lade være med at drage en lille parallel til en vis Michael Blomkvist og Lisbeth Salander (Stieg Larssons trilogi), hvilket absolut er et plus for romanen.
Der bliver brugt rigtig mange ord i bogen, hvilket gør at man på intet tidspunkt får lov til at hvile, og det tog mig derfor lidt længere tid at læse bogen. Jussi Adler-Olsen kan noget med ord!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter