0 kommentarer

Og hun takkede guderne af Jussi Adler-Olsen

af d. 18. marts 2009
Info
 
Sideantal

608

Udgivet

2008

ISBN

9788756789585

Originaltitel

Firmaknuseren

Udgave

2

 

Efter at have læst Jussi Adler-Olsens “Fasandræberne” og ”Kvinden i buret” glædede jeg mig til at læse Jussi Adler-Olsens forfatterskab “baglæns” og gik i lag med murstensromanen “Firmaknuseren” – der senere er genudgivet som “Og hun takkede guderne”.

Appetitvækkeren på bagsiden af bogen lokkede med en spændende historie med afsæt i to forskellige virkeligheder, der smelter sammen til én.
Den succesrige forretningsmand Peter de Boer, der har gjort det til sit speciale at knuse firmaer, og den unge Nicky, der er opvokset i en af Amsterdams ghettoer får chancen for at blive en betroet medarbejder i Peters firma.
Vi følger parallelt Peters privatliv, der er fyldt med hemmeligheder og gisninger, samtidig med at vi får en levende beskrivelse af Nickys hverdag, præget af en voldelig far, en prostitueret søster, en søster, der er på vej ud i prostitution, en kriminel bror og en mor, der står på sidelinien.

Sceneriet udspiller sig i en fiktiv virkelighed, der leger med tanken om, hvordan fremtidens terrorisme kunne udspille sig. Samtidig har romanen, der er skrevet inden 9/11, mange historiske begivenheder indflettet.
Peter og Nicky vikles snart ind i et spind, der har større konsekvenser, end de kan overskue, og romanen må betegnes som en spændingsroman krydret med en passende gang romantik.
Jeg sad ikke på noget tidspunkt “yderst på stolen” af spænding, men omvendt formåede romanen at holde mig fanget til sidste side.
Personligt er jeg ikke vild med romaner, der handler om politik, gangstere og konspirationer – men er man til den slags, vil romanen givetvis have en større dybde, end den, jeg fik ud af bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter