0 kommentarer

Og andre historier af Klaus Rifbjerg

af d. 10. august 2011
Info
 
Sideantal

204

Udgivet

1964

 

“Og andre historier” ville være en blændende, hundrede procent vellykket novellesamling, hvis tyve procent af stoffet blev skrottet. Hvor var den modige og kritiske redaktør dengang i 1964, da samlingen udkom? Var Rifbjerg allerede i en alder af 33 så verdensberømt i Danmark, at Gyldendal bare klappede hælene sammen og udgav alt, hvad der strømmede fra forfatterens gyldne hænder?

Rifbjerg skal især læses for sin flabede indiskretion og sit opfindsomme sprog. Sæd hedder dollersnot. Cigaretter er noget, man nalrer (stjæler) og får krashoste af. Fisk vimrer. Og smagen af messing tingler i mundvigen. Spot on, Rif!

Men i sin iver for konstant at imponere læseren med sit uovertrufne vid går han ganske ofte helt over gevind. Hvad er en “bælende skræmtforstyrrelse”? Eller “aftagende hikstfornemmelser i den publikumsfremmede optagethed af andre komplikationer”?? Kom igen, Rif!

I de første par noveller er der alt for meget show-off & attitude, se-hvor-mange-fine-ord-jeg-kan & très-trés avantgarde. Man fatter rent ud sagt ikke, hvad man læser – og er inderligt ligeglad.

Men så sker det. Store Klaus glemmer de store armbevægelser og giver sig til at fortælle historier. Pludselig er der noget på spil, metaforerne sidder i skabet, man suges ind i det forvredne Rifbjergske univers af frisind og liderlighed, alkohol og utroskab. Vi møder vort lille, yndige land med underpermissionerne på vrangen.

I “Cigaretter” lægger den mindreårige, chokoladehungrende og smøgforlegne hovedperson uden blusel krop til en ældre bøsses lyster for at skaffe mønt til de eftertragtede fornødenheder. Temaet går igen i “Frække Jensen” om radiohandleren, der lokker små drenge og piger ned i mørket; troskyldigt set gennem en lille purks optik.

I “Angst?” optræder endnu en uskyldig knægt, som sendes til havs og hurtigt hærdes af mødet med rå sømænd, strømme af sprut, fede ludere og åndelig vold. “Han brækkede ikke blot sig selv op, men asfalt og spildevand, neon drev fra næsen af ham, og insekterne pressede sig vej indefra.” Isnende.

Indledningen til “Skolelærerens datter” viser en yngre forfatter med gevaldig selvtillid: “Ligeså gislende påtrængende cikadernes lyd er, ligeså skudagtig overraskende er den stilhed de efterlader.” Som at være der selv; sydpå, i varmen.

“Og andre historier” er en klassiker, som snart kan fejre sin 50 års fødselsdag i fineste form.

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter