0 kommentarer

Offer af Sharon J. Bolton

af d. 18. maj 2009
Info
 
Sideantal

417

Udgivet

2008

ISBN

978-87-645-0159-9

Originaltitel

Sacrifice

 

Tora er sammen med sin mand Duncan flyttet til Shetlandsøerne, hvor Duncan er født og nu er blevet tilbudt en stor stilling i et lokalt advokatfirma. Tora får selv job som fødselslæge på hospitalet, og er godt tilfreds med sit nye liv.

Men så finder hun liget af en ung kvinde begravet på deres jord. Liget har fået fjernet hjertet, og der er blevet indgraveret runer i hendes hud. I det hele taget er det et meget modbydeligt fund. Endnu mere modbydeligt bliver det, da Tora opdager, at den unge kvinde har født et barn, ganske kort før hun blev slået ihjel.

Hvad er der blevet af barnet? Hvem er den unge kvinde? Og hvorfor skulle hun myrdes på denne grusomme måde? Tora bliver mere og mere involveret i efterforskningen, som snart fører hende til uhyggelige hemmeligheder og næsten uoverskuelige sammensværgelser.

Bolton skriver fængende, og hun har skruet en yderst effektiv historie sammen. Plottet er kompliceret, men alligevel formår Bolton at få læseren med hele tiden, ligesom spændingskurven nærmest er støt stigende hele bogen igennem.

Jeg hørte “Offer” som lydbog, og det er første gang, jeg prøver det. Men det viste sig at være en spændende måde at læse på, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg gør det.

S. J. Bolton er netop udkommet med sin anden krimi oversat til dansk “Slangehuset”. Den må jeg vist også hellere få fingre i.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter