0 kommentarer

Ønskelisten af Grégoire Delacourt

af d. 28. juni 2013
Info
 
Sideantal

206

Udgivet

2013

ISBN

978-87-92845-10-8

Originaltitel

La liste de mes envies

 

Jocelyne er 47, gift og har sin egen lille sybutik i Arras, Frankrig. Hun gik på et tidspunkt lidt i stå i sine drømme. Først døde hendes mor, så blev hendes far syg og så blev hun gravid.

Nu er hun midt i sit liv i gang med at blive enig med sig selv om hun skal give helt op og gå i stå, eller gøre noget og leve igen.

Midt i overvejelserne køber hun en lottokupon som hendes to veninder opfordrer hende til og søreme om hun ikke vinder.

Men hvad gør man med 18 mio euro når man foretrækker at se sandheden? Psykologen hos præmieudbetalingen giver en brandtale om hvordan mennesker forandrer sig når du har vundet mange penge. At pengene ikke vil gøre lykkelig

For Jocelyne betyder gevinsten at hun indser at hendes liv er godt nok: Bevares der er ting hun mangler og ønsker sig, men tanken om at lave helt om på sit liv skræmmer hende. Hvad nu hvis hun aldrig får en sand ven igen, hvad nu hvis hendes mand forlader hende for en yngre model?

Jocelyne bestemmer sig for at gemme checken i en gammel sko mens hun tænker over tingene og mens hun tænker begynder hun at leve.

Det er en kort roman om valg og på nogle punkter er den alt for overfladisk. Jeg tror den egner sig glimrende til ferielæsning. Forholdet mellem Jocelyne og hendes mand bliver beskrevet med følelser og billeder, men det bliver ikke så dybdegående som jeg havde ønsket.

Der er et tvist i bogen som jeg stadig ikke ved hvad jeg skal synes om, men jeg tror indtrykket afhænger af læseren.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter