0 kommentarer

Øen af i går af Umerto Eco

af d. 6. juli 2005
Info
 
Sideantal

440

Udgivet

1995

ISBN

87-553-2224-7

Originaltitel

L'isola del giorno prima

 

Efter mesterværket “Rosens navn” og den spændende men noget vidtløftige “Foucaults pendul” valgte Eco i denne bog at beskæftige sig med de filosofiske sider af datomeridianlinien. Vævet ind i en næsten ufattelig mængde intellektuelt tankegods hører vi gradvist beretningen om den unge italienske adelsmand Roberto de la Grives skibbrud i det sydlige Stillehav.

Undervejs i handlingen hintes der bl.a. til Dumas’ musketérbøger, “Manden med jernmasken”, “Rosens navn” (s. 214) og alt muligt (og umuligt) andet. Det mest ekstreme eksempel er fra s. 299 og frem, hvor der spindes en lang ende om due-symbolik. Den slags leksikale indskud spænder i høj grad ben for fremdriften i fortællingen.

Flere gange undervejs greb jeg mig i at ønske den alvidende fortæller hen, hvor peberet gror, for i grunden er historien om Roberto de la Grive vældig godt skruet sammen – ja, i glimt er den endda genial. Tag for eksempel de scener, hvor Roberto og Caspar Wanderdrossel eksperimenterer med maskiner, der står i krydsfeltet mellem Leonardo da Vinci og Storm P.

Umberto Eco kræver meget af sin læser, men i denne bog kammer det over, når man både skal forholde sig til Robertos skibbrudshistorie, lange passager om hans fortid og hans egen romanfantasi om alter egoet Ferrante.

Oven i alt det kommer så den alvidende nutidsfortæller, der påstår, at hele historien er en rekonstruktion ud fra Robertos efterladte breve – måske er det sandt – måske løgn og latin, siger han. I længden bliver man som læser lidt ligeglad. Desværre. For der kunne være kommet en rigtig god fortælling ud af en strammere og lidt mindre ambitiøs forløsning af endnu en genial idé fra Ecos kringlede hjerne.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter