0 kommentarer

Odysseus rejser og eventyr af Morten Pontoppidan

af d. 11. september 2011
Info
 
Sideantal

114

Udgivet

1992

 

Hvis dette ikke er en klassiker så…!

Odyssevs og hans mænd er sluppet helskindede igennem slaget ved Troja. De er klar til at rejse hjem til Itaka, en aldeles begivenhedsrig rejse, før Odyssevs når hjem og må kæmpe med hans gamle ‘venner’, der i hans fravær har kastet sig over hans gods og bejlet til hans hustru.
Det er den oprindelige historie om hævn.

Er man til islandske sagaer og gamle eventyr er ‘Odyssevs rejser og eventyr’ et sikkert hit. Klassisk dramatik er der i spandevis, og blod og afhuggede legemsdele i ditto.

Utallige Hollywood stjerner har gennem tiden fortalt historien igen, dog i andre forklædninger. John Wayne, Burt Lancaster, Bruce Willis, Charles Bronson osv. Uden Odysseus havde Schwarzenegger ikke kunnet rejse tilbage fra fremtiden for at hævne sig på menneskeheden med de udødelige ord: ‘I’ll be back’.
Det er uomtvisteligt en klassiker. Pontoppidans udgave er let tilgængelig. Det er ikke, – som de udgaver jeg husker fra gymnasietiden, skrevet i et sært snørklet dansk. Det gør denne udgave velegnet til yngre læsere. Disse kan hævde at den kære Odysseus får lige vel meget hjælp af diverse guder. Dertil er der kun at sige, at selv Schwarzenegger indimellem har haft brug for hjælp 🙂

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter