0 kommentarer

Odis forbandelse af Maite Carranza

af d. 14. maj 2012
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

491

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7055-671-2

Originaltitel

La maledicció d'Odi

Udgave

1.udgave

 

‘Odis Forbandelse’ er sidste og tredje bind i serien om Hunulvens Klan. Her løses alle mysterier om Anaids skæbne og læseren får endelig løsningen på, hvem den Udvalgte egentlig er. Anaids farmor, den onde Odis, der hersker over isen, spiller også en central rolle i hele dramaet om krigen mellem Omarerne og Odisherne. Hun får lokket Anaid til at drikke Omarblod, dette forvandler Anaid til en Odis, og gør hende dermed til en fjende af alle sine tidligere venner blandt Omarerne. Uden at afsløre for meget, kan jeg godt afsløre, at Anaid står med nogle svære valg eftersom hun er halvt Odis og halvt Omar, og hun spiller en central rolle i krigens gang. Hun må vælge mellem sin mødrene og fædrene arv og hendes forældre bekriger hinanden – for at vinde hende over på deres side.

Selvom toeren skuffede lidt – kunne jeg slet ikke vente med at læse treeren og endelig få afsluttet den spændende historie. Den skuffer bestemt ikke. Historien udgør et filter af løgne og forviklinger, der gør, at man sidder på kanten af stolen til det sidste for at finde ud af, hvem der egentlig stikker hvem i ryggen. Anaid forkludrer stadig meget, og det irriterer lidt som læser – men samtidig er der jo ikke meget historie og spænding over det, hvis hun traf alle de rigtige valg med det samme. Hvis man kan lide fantasy og ideen, om at hekse og troldmænd, lever i hemmelige parallelsamfund, kan denne serie varmt anbefales. Den henvender sig nok mest til teenagere – men jeg (med mine 30 år) kunne altså også sagtens fanges ind af historien.

 

Lån bogen hos Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter