0 kommentarer

Nynnes dagbog 4: Alt skal væk af Henriette Lind Og Lotte Thorsen

af d. 12. november 2010
Info
 
Sideantal

302

Udgivet

2010

ISBN

978-87-567-9104-5

 

“Hvar?
Har fået en kæmpe skideballe. Af barnlægen (Nu i kittel).
Kom farende nede fra svangreambulatoriet i en sky af bebrejdelser, der endte i et afmægtigt: “Du er ved at drive personalet til vanvid, for fanden”.
Hvad for noget? Det er sgu da MIG, der er ved at blive vanvittig.
Er blevet aflyst for FJERDE gang.
Først var de trafikken. Så var det hævningen. Så var det trafikken igen. Og nu er der nogen, der har smidt hinanden ud af vinduet i Nordvest.
Så er der vel ikke noget at sige til, at man hæver stemmen. Og hiver i klokkerne. Og forlanger at tale med nogen, der begynder med over-.”

Hvis Nynne tilnærmelsesvis skulle kunne siges at være tilbage i topform i denne fjerde del af serien, så får det en brat ende, da hun efter en tilsyneladende ufarlig undersøgelse på sygehuset kommer galt af sted og derefter bliver indlagt. Godt på vej til at drive personalet deroppe totalt til vanvid, bliver hun endelig udskrevet, kun for at vende hjem og finde ud af, at de polske arbejdere der ellers skulle være færdige med at installere et splinternyt køkken, i stedet, alle atten, er flyttet ind i kælderen og tilsyneladende er aktiveret anden steds.

Familiefronten udvides, da den ellers forældreløse Nynne pludselig får kontakt til en mand fra Island, som påstår han er hendes far..! Hvad er det lige man stiller op med det? For ikke at tale om, når der pludselig er en mand, der vil giftes med en!? Og hvad gør man når ens veninde går fra snøvsen og får den “geniale” idé at udstille sig selv siddende i spabad på Internettet. Livet er ikke let, når man er Nynne.

Det er første bog i serien hvor jeg decideret har klukket af grin. Hendes udskejelser på sygehuset var totalt humor, men ellers må jeg sige, at der ikke sker det helt vilde hverken på den ene eller anden front. Jeg synes det er en lidt tynd kop te og tænker, at man måske skulle have stoppet mens legen er god, eller endnu bedre have ventet med at udgive bøgerne til man havde stof nok og så koge de fire bøger ned til to, så var der blevet lidt mere substans. Bøgerne er en samlet udgivelse af de afsnit der har været trykt i Politiken samt nogle nye afsnit, og bygger i høj grad på, hvad der lige er oppe i tiden af forskellige begivenheder. Det er da sjovt at høre Nynnes opfattelse af den verden vi også selv er en del af, og det virker fint når man læser bøgerne mens de er aktuelle, men senere virker det knap så godt. Alt i alt MEGET let underholdning uden den store handling.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter