0 kommentarer

Nye falsknerier af Viggo Mortensen

af d. 27. maj 2005
Info
 
Sideantal

69

Udgivet

2003

ISBN

87-595-1748-4

Originaltitel

Oversættelse i udvalg af: Ten last night, og: Recent forgeries, og: Coincidence of memory

 

Kærlighed, paradokser og erindringer i lyse og mørke øjeblikke. Her er en blanding af meget abstrakte, om end smukke, digte og lige til benet tekster, der ikke er til at misforstå. Det er vidunderligt bizarre betragtninger og små almindeligheder i hverdagen.

Selv om det kan være svært at forestille sig skuespilleren Viggo Mortensen som poet, er hans pen i den danske oversættelse lige så skarp som hans sværd. Der er ingen afslørende Hollywood-detaljer i “Nye falsknerier”, men ind i mellem dukker der små perler op om for eksempel Mulholland Drive og Santa Monica Boulevard. Opspind eller ej, byder digtsamlingen på et spændende kig indenfor i en ordinær mands liv, og der er nok at nikke genkendende til, når fokus kommer omkring jalousi, neuroser og havearbejde.

Særligt gode er de staccatolignende tekster, der passer sig godt til absurde såvel som nøgterne iagttagelser. Her fra ‘Brev fra Nebraska’:
“…Det regner aldrig. Solen mister sin gule glød og skyerne svides i kanterne. Radioen afspiller tyve år gamle sange fireogtyve timer i døgnet. Jeg har ikke sagt et ord siden april.”

Med “Nye falsknerier” på det danske marked, viser Viggo Mortensen sig som den hæderlige digter og billedkunstner, han er ved siden af det store lærred.

Teksterne i “Nye falsknerier” er hentet fra digtsamlingerne “Ten Last Nights”, “Recent Forgeries” og “Coincidence of Memory”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter