0 kommentarer

Nora Webster af Colm Tóibín

af d. 29. august 2015
Info
 
Sideantal

343

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7973-750-1

Originaltitel

Nora Webster (engelsk)

 

Baggsidetekst: “I en alder af fyrre og med fire børn bliver Nora Webster enke. Hendes mand, Maurice, der havde reddet hende fra et udsigtsløst liv i hendes egen familie, dør pludseligt og uventet. Og hun tvinges nu til selv at sætte sig igennem verden. Men tilværelsen i en mindre irsk by i 1960′ erne giver ikke mange muligheder for en enlig kvinde, især ikke når hun samtidig helt alene må påtage sig ansvaret for to døtre og to sønner, der er hvert sit sted i livet. Maurice var en respekteret og afholdt lærer, og det var gennem ham, at familien fik sin sociale identitet i en by, hvor alle kender alle. Med voldsomme sociale omvæltninger og endnu voldsommere sammenstød mellem katolikker og protestanter lurende i baggrunden tegner Colm Tòibìn et levende protræt af en kvinde, der nok er stædig og stræk, men endnu mangler at lære, hvordan hun tager hånd om sin egen skæbne.”

Mød Nora, hendes fire børn, Fiona, Conor, Donal og Aine plus hendes søstre og Maurices familie. Nora er enke på omkring de fyrre år, hun er stædig og meget for udtaget om, hvad andre mener om hende. Hun vil gerne sine børn det bedste, så længe det kommer hende til gode. Hendes sønner bor stadig hjemme, mens den ene datter er på kostskole og den anden læser til lærer i Dublin. Noras familie vil gerne hjælpe både hende og hendes børn med at komme videre efter Maurices død. Maurices bror hjælper dem økonomisk, selv om egentlig var planen, det kun skulle vare, til Nora kom på fode igen, men de hjælper faktisk mere eller mindre hele tiden. Familien bor i en lille irsk by hvor alle kender alle og ved hvad der foregår rundt omkring. Nora har en forestilling om at ingen bryder sig om hende og de kun holder hende ud på grund af Maurice. Men langsomt begynder det at gå op for hende, at det ikke helt hænger sådan sammen. Nora får arbejde på et kontor, det samme som hun arbejdede på inden hun giftede sig med sin mand.

Det er en velskrevet fortælling, desværre med et lidt for stort persongallerier, så det tager noget tid inden du som læser har styr på hvem der er hvem og hvilken tilknytning har de til Nora.

Bogen fortæller på en god og sart måde om kærlighed, død og sorg.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter