0 kommentarer

Noget om Vitus af Sigurd Hartkorn Plaetner

af d. 10. juni 2015
Info
 
Sideantal

214

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-17574-5

 

Da kæresten Sara fortæller Vitus, at hun er gravid, synes Vitus bestemt ikke det er en god nyhed. Da hun endvidere fortæller, at graviditeten skyldes at hun bevidst ikke har taget sine p-piller, og at hun ønsker at beholde barnet, afskriver Vitus hende simpelthen. Og så møder han Emma. Og Emma er intet mindre end fantastisk! Med Emma er alt en leg, alt er nyt, og der er ingen bekymringer. Vitus forelsker sig, og skubber alle tanker om Sara og barnet så langt væk som overhovedet muligt – Og håber på at også Emma ønsker at være mere end blot venner. Spontaniteten tager over, og grænser testes; der er intet Vitus og Emma ikke kan sammen.

Noget om Vitus er en virkelig fin fortælling om en dreng, der bliver mand. Det er en fortælling om at leve i nuet, og for et øjeblik glemme alle bekymringer om fremtiden. Men bogen vil mere end blot fortælle om en ung mands forelskelse; den bearbejder også sorg, tab, og sygdom. Det er også en sød og rørende bog, som er utroligt nemt og hurtigt læst. Den blander sjov og alvor på en god måde, og sproget er spændende, og altid tilpasset situationen. Med kapiteltitler som ‘Træsko og næsehorn’, og sætninger som ‘Jeg var frynserne på Aladdins tæppe’ blev jeg hurtigt indfanget. Bogen kan bestemt anbefales, den er en fin roman om at blive voksen skrevet i et underfundigt sprog.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter