0 kommentarer

Noget for noget af Anna Grue

af d. 16. juli 2009
Info
 
Sideantal

365

Udgivet

2007

ISBN

87-11-29164-8

 

Mette, Carsten og deres lille søn Esben skal på ferie i Nice – de er glade og forventningsfulde, og heldigvis har viceværtens kone, Jytte, lovet at passe marsvinet Kludder imens de er væk. Jytte er arbejdsløs, og har en lille forretning med at passe dyr og blomster for ejendommens beboere og derved tjene lidt ekstra.

Men derudover har hun samtidig en mere indbringende forretning, der giver råd til ferierejser for hende og Bjarne. Når man slipper hende ind i sin lejlighed, er intet mere hemmeligt. Hun gennemroder skuffer, skabe, lommer og stopper ikke, før hun har fundet ud af noget om beboerne, som kan bruges til at afpresse dem. Hvad er Mette og Carstens hemmelighed?

For Jytte opsnuser også noget om dette par, som de ikke ønsker, skal komme frem, og Mettes forældre inddrages – der bliver gravet i fortiden, og gamle hemmeligheder kommer op til overfladen.

Det er en udmærket, letlæst bog, hvor vi hele tiden kender forbryderen, og med spænding følger med i, hvordan ofrene påvirkes og reagerer på afpresningen. En god bog til ferielæsning, spændende og hurtig læst.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter