0 kommentarer

Nøgen hjemkomst af Lars Bjerregaard Jessen

af d. 19. februar 2018
Info
 
Sideantal

298

Udgivet

2017

ISBN

978-87-93525-59-7

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Lars Bjerregaard Jessen har skrevet endnu en roman. Denne gang møder vi hovedpersonen Emil, efter han har fået sin hukommelse igen. I den første roman “Nøgen hukommelse” var vi vidne til, at Emil kollapsede efter et marathon. Han løber stadig og drømmer om en dag at komme med til New York og løbe et marathon der. Han benytter dog mest løb som en slags terapi, så han kan rense sine tanker.

Ham og familien, kone og to børn, flytter hjem til Danmark igen efter nogen år i Florida. De finder et hus og børnene kommer i de institutioner, de nu engang er blevet store nok til. Og det er også lykkedes for dem begge at finde et godt job i Danmark. Men så begynder hans kone at trække sig. Hun vil sove alene, hun er mindre hjemme og hun siger, hun ikke længere har følelser for ham. Han er dybt ulykkelig og frustreret, for han kan ikke forstå hvad der sker. Hun bliver ved at sige hun ikke har en anden, men kan han stole på det?

Han sørger for de kommer i parterapi og han opdager at hun har været utro. Og de ender med at blive skilt. Derefter starter en lidt mere løssluppen tid i hans liv indtil han igen finder kærligheden og måske også kommer nærmere drømmen om at løbe i New York.

En bog som mange vil kunne finde glæde i at læse. Den er nem at genkende sig selv i, især hvis man har været igennem en skilsmisse og også har delebørn. Den er med andre ord ret relevant.

Bogen er velskrevet og hurtigt læst. Man er fanget med det samme og man behøver på ingen måde have læst den første bog, men selvfølgelig giver det historien mere dybde hvis man kender det forudgående. Men den bærer fint sig selv.

En fornøjelse at læse og personligt ser jeg frem til flere gode bøger fra forfatteren!

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter