0 kommentarer

Nobels testamente af Liza Marklund

af d. 28. august 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

507

Udgivet

2006

ISBN

87-557-2449-3

Originaltitel

Nobels testamente (svensk)

 

Bogen giver et dejligt gensyn med journalist Annika Bengtzon, der arbejder på Kvällspressen. Annika er med til Nobelfesten i Stockholm, hvor der uddeles Nobelprisen i medicin. Der deltager mange prominente gæster, men desværre er der også sluppet en ubuden gæst med igennem sikkerhedskontrollen. Annika danser under festen med en journalist fra en konkurrerende avis, og midt under dansen er der en dame, der snubler ind i dem. Kort efter sker der en masse, en mand synker sammen på gulvet og Annika kigger lige på Nobelkomiteens formand Caroline von Behring da hun tager sig til brystet fordi hun bliver skudt. Det viser sig, at damen der snublede ind i Annika er den hovedmistænkte og dermed finder Annika sig pludselig i rollen som hovedvidne og midt i begivenhedernes centrum. Desværre for Annika får hun tavshedspålæg og det medfører en ufrivillig orlov fra avisen.

Pludselig fungerer Annika som hjemmegående husmor, mens hendes mand Thomas har travlt med sit vigtige job for justitsministeriet. Ægteskabet skranter og forholdet bidrager med mange frustrationer i Annikas hverdag. De er samtidig ved at flytte til en ny dejlig bolig, men dette besværes af en irriterende nabo, der gør som det passer ham, men samtidig holder stærkt på at alle andre overholder hans skrappe regler for området. Inden længe er Annika midt i en rasende nabostrid. Gennem hele bogen graver Annika med sædvanlig stædighed videre i sagen om mordet ved Nobelfesten, og som altid har hun den fantasi og stædighed der skal til for at komme videre.

Jeg har tidligere læst bøger om Annika Bengtzon, dog ikke i rigtig rækkefølge. Denne bog er dog indtil videre langt den bedste. Lige fra starten er der knald på handlingen og den foregår på flere planer, selve sagen om mordet, Annikas ægteskab, nabo fighten og så hører man også historien fra morderens perspektiv. Jeg synes det er en virkelig skøn krimi, som jeg kun kan anbefale og give topkarakterer. Læs den!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter