0 kommentarer

Nobels testamente af Liza Marklund

af d. 16. januar 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

507

Udgivet

2006

ISBN

87-557-2449-3

Originaltitel

Nobels testamente (svensk)

 

Det er tid for den årlige uddeling af Nobelprisen i medicin, og det foregår som sædvanligt i “Stadshuset” i Stockholm under overværelse af alle personer af betydning inklusive kongen og dronningen. Annika Bengtzon er af lidt uforklarlige årsager også med i sin egenskab af reporter ved Kvällspressen.

Midt under festen bliver formanden for nobelkomiteen og den ene nobelprismodtager imidlertid skudt med koldt blod. Prismodtageren bliver ramt i det ene ben, men formanden er død på stedet. Morderen forsvinder stort set lige så ubemærket, som hun kom. Den eneste, der ser hende rigtigt, er Annika, og hun bliver derved politiets vigtigste vidne, og samtidig morderens fjende nummer et.

Annika Bengtzon er en fascinerende ung kvinde. Hun er ikke særlig social, men de få venner hun har, er hun meget loyal overfor. Hendes ægteskab er i den grad truet, og hendes nabo er hun nærmest i krig med. Men hun er en utrolig arbejdsom og ihærdig journalist, hvad chefredaktøren på Kvällspressen også forstår at sætte pris på. Dette gælder dog ikke for hovedparten af hendes kolleger på avisen, som i bedste fald ryster lidt på hovedet af hende og i værste fald hader og frygter hende.

Det er en god kriminalroman, men historien omkring Annikas liv og levned er endnu bedre.

Jeg kan kun anbefale, at man læser denne bog såvel som de øvrige bøger af Liza Marklund.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter