0 kommentarer

Noas skib Af Sally Altschuler

af d. 2. juni 2012
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-12145-2

 

I “Noas skib” har Sally Altschuler taget udgangspunkt i en del af den klassiske bibelhistorie om Noah, der bygger et stort skib (arken) og fylder det med to af alle jordens væsener.
I den oprindelige historie er Noah pinedød nødt til at redde hvad han kan, så der er nogen til at overleve Guds vrede syndflod og bagefter genetablere liv på jorden. I billedbogen “Noas skib” er der lagt så meget afstand til den oprindelige histories død og ødelæggelse at det faktisk ikke længere er en rædselsberetning om en guds vrede men i stedet en hyggelig historie om at der er en plads til alle, nogen skal bare lige tænke lidt ekstra kreativt før de finder det sted de passer ind;)

Handlingen er enkel. Noa og hans æh næstkommanderende, en kejserpingvin, står ved landgangsbroen og viser dyrene om bord på skibet. De fleste går stille og roligt om bord, men nogle dyr har lidt svært ved at finde sig til rette. Musvågerne bliver ret sure da Noa siger de ikke må bygge rede i toppen af skorstenen. Og spidsmusene er ikke trygge ved situationen, selvom kaptajnen påstår at om bord på hans skib holder dyrene fred.
Næsehornet vil imidlertid ikke med. Den føler sig uden for, uønsket og uelsket. Noah får lokket næsehornet om bord, men den er uvillig til at indordne sig og tramper rundt til stor fortrydelse for blandt anden den søsyge gris. Næsehornet ender dog med at redde skibet fra undergang på højst besynderlig facon og da den endelig har fået en plads at udfylde, opdager den at de andre godt kan lide den.

Historien er bygget godt op. Der er en rigtig fin fremdrift i bogen, hvor vi koncentrerer os om forskellige situationer som normalt i billedbøger.
Humoren er dejlig og her synes illustrator og forfatter at matche hinanden. Det er hyænen, der hyler op da der går hul i skibet og det kan man faktisk nærmest høre når man ser tegningen. Og når orangutangen og gibbonaben ikke vil komme ned fra skorstenen og skræpper op da tyk sort røg vælter op af skorstenen, sidder dyrene på dækket og griner. Sjove detaljer både i tekst og billeder.
Og så ryger kejserpingvinstyrmanden pibe. Konstant. Det er godt at se, at der findes røg. Man var jo lige ved at tro at vi forsøgte at tie rygning ihjel.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter