0 kommentarer

Nilaus under isen af Hanne Marie Svendsen

af d. 7. december 2007
Info
 
Sideantal

248

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-06287-8

 

Hvad vil det sige at være under isen? På isen, det kan man forstå, men under isen? For at komme under isen må man lære den at kende på godt og ondt. Man må føle dens virkning på krop og sjæl. Mærke dens knirken, føle kulden trænge helt ind under huden. Nilaus lærer isen at kende. Sammen med vennen Fergus drager de to forskellige venner på ekspedition. Til Antarktis. Og idet vi befinder os i slutningen af attenhundredetallet bliver det ikke en dans på roser.
Men inden de kommer så langt må skolen først afsluttes. Og rejsen til Nilaus’ onkel Eliphas, som finansielt gør rejsen mulig. Han har ellers altid været den sagnomspundne, rige onkel, og mystisk vedbliver han at være. Folk fængsles af ham, påvirkes. Nogen forguder ham, mens andre ser ham som en djævel i forklædning. Hele ekspeditionen er hans ide, en del af hans iværksætterkultur, for rygtet siger at et vidunderligt land gemmer sig bag isens gru.

Det er en flot eventyrroman med mange naturbeskrivelser. Den udforsker naturen, og viser menneskets svaghed over for selv samme. Mange forskellige mandstyper beskrives, alle med deres skumle side, med deres indædte tro på noget, der af og til nærmer sig en besættelse. Alligevel mangler bogen noget der fænger. Selvfølgelig er der spænding af og til, men vildt fænget af den blev jeg ikke.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter