0 kommentarer

Nike af Caspar Eric

af d. 11. maj 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

88

Udgivet

2015

ISBN

97-887-02-17857-9

Udgave

1. udgave, 3. oplag

 

Digtsamlingen ”Nike” blev i 2015 nomineret til Politikens litteraturpris, men endte med at få baghjul af Maria Gerhardts digtsamling ”Amagermesteren”, der ligeledes er anmeldt her på sitet.

”Nike” kan bedst beskrives som et langdigt på 88 sider, hvor forfatteren bekender sig til læseren om hvordan det er at være handicappet (forfatteren lider af spastisk lammelse – eller cerebral parese som nok er den mere korrekte betegnelse for tilstanden). Som man vil forstå (eller i det mindste kommer til at forstå efter endt læsning) betyder handicappet, at folk glor efter forfatteren på gaden, at nogle mennesker synes det er synd at man er handicappe,t og nogen føler endog medlidenhed med den handicappede, så man fornemmer at forfatteren til tider oplever sig gjort til offer og overbegloet på gaden som var han en abe med lilla hanekam.

Digtet er formet som en slags brev til Victoria, som man forstår er forfatterens eks-kæreste. En person, der tydeligvis stadig betyder noget for forfatteren, der bruger side op og side ned på at berette om livet i det kollektiv, hvor han bor og minder om den tid de var sammen, herunder ikke mindst parrets brud og de tanker forfatteren gør sig i forbindelse med, at de ikke længere har en fremtid sammen.

Jeg ved ikke om et langdigt er den korrekte betegnelse for hvad ”Nike” er for en bog, men det er i hvert fald autofiktion og bekendelseslitteratur, og den slags plejer jeg som bekendt at have en forkærlighed for, jeg elsker at lære om andre mennesker og deres handlemønstre, fordi jeg som regel ender med at blive klogere på mine medmennesker.

Langdigtet er nøgternt og i virkeligheden også et væsentligt bidrag til, at vi andre kan forstå hvordan det opleves at være handicappet.

Desværre har langdigtet også tendens til at være narcissistisk, overdrevent fokuseret på forfatterens oplevelser af hvor irriterende andre mennesker kan være og hvor fælt det til tider opleves at være Caspar Eric, der hele tiden sættes i bås som ”ham den handicappede”. Det blev ærlig talt hurtigt irriterende (temmelig meget irriterende) at læse denne bog, selv på trods af et ellers relevant og velvalgt emne.

Jeg lander på en middel vurdering af ”Nike”, bogen er faktisk på grænsen til kun at få to stjerner i stedet for tre – ganske enkelt fordi jeg synes selvynken og narcissismen tog overhånd.

Det bliver nok ikke foreløbigt, at jeg kanaliserer min interesse for nye bøger i retning af en bog skrevet af Caspar Eric.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter