0 kommentarer

Niels Lyhne af J. P. Jacobsen

af d. 4. august 2003
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

186

Udgivet

1995

 

Læs et par af de første kapitler, blot fordi man skal have starten med – og læs så de sidste fire. Jeg blev sgu’ grebet hen mod afslutningen af bogen og afviklingen af Nielses liv. En bog der ellers kedede mig med sine mange og lange 1800-tals højstemte, svulmende svulstige beskrivelser af mennesker, ting og omgivelser.

Fx om Niels’ mors første fascination af Niels’ far, der var

”…en, som havde levet i de store, fjerne byer, hvor skove af spir og tårne tegnede sig mod den solklare himmel, hvor luften sitrede af klokkers klang, af orglers brus, af mandoliners rappe toner, mens strålende optog i guld og farver festligt bugtede sig frem i de brede gader; hvor marmorhusene skinnede og stolte slægters brogede skjolde…” …blaa bla bla, og så videre…

Godt beskrevet, imponerende beherskelse af sproget, men (desværre) kedeligt.

Det er meget, meget bedre når J.P. Jacobsen udmaler Niels Lyhnes fortvivlende og store handlinger og følelser. Det smukke er i det tragiske.

”Først efter måneder, da sommeren var på sit sidste, havde sorgens rivende, frådende elv fået slidt sig en flodseng ned i hans sjæl, så den kunne rinde hen som en mumlende, tungbølget strøm af savn og tungsind.”

”Niels Lyhne” handler om kærlighed. Kærligheden til kæresten, kærligheden til vennen og kærligheden til Gud. Og den handler om når kærligheden er manglende eller ugengældt fra kæresten, vennen eller guden. ”Niels Lyhne” er en kedelig, smuk og stor fortælling om livet og troen på ateisme, sig selv og hinanden.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter