0 kommentarer

Nick & Norah’s Infinite Playlist af Rachel Cohn & David Levithan

af d. 5. juni 2015
Info
 
Sideantal

208

Udgivet

2008

 

Jeg så filmen her første gang for mange år siden og jeg faldt pladask for dens humor og ikke mindst musikken deri. Det var faktisk først senere jeg fandt ud af, at det rent faktisk startede som en bog, og jeg tænkte straks at den måtte jeg da læse. Det fik jeg så gjort i løbet af det sidste Read-a-Thon og det var en umådelig fornøjelse uden lige.

Humoren som der er i filmen, er om mere fremtræden i bogen, fordi man får et meget tydeligere indblik i karaktererne. Nick har fået knust sit hjerte og selvom han godt ved han burde være kommet videre fra den ondskabsfulde Tris, så kan han ikke helt indse det. Det er først da han møder Norah, som selv virker til at have en del problemer, at de to begynder at indse hvad der skal til for at komme videre med begge deres liv.

Jeg tror jeg blev, hvis muligt, endnu mere glad for Norahs karakter i bogen end i filmen. Hendes kyniske tilgang til verden, samtidig med hun er så utroligt sårbar var bare noget der tiltalte mig med det samme. Jeg var vild med hendes humor og ikke mindst sarkasme, som fløj fra munden af hende næsten hver gang hun sagde noget, og jeg holdt faktisk med hende, selv når hun dummede sig. Jeg syntes baggrundshistorien i bogen her giver meget mere mening end hvad jeg husker fra filmen, fordi den giver et indblik i det komplicerede pigeliv, og hvordan piger er venner-fjender sommetider.

Nick blev for mig til den søde lille hundehvalpstype der trængte til et kram samtidig med en lussing. Det sidste fordi han var så fortrængt i fortiden, at han nær overså det positive der var lige for næsen af ham – Norah. Alligevel var han også bare helt vildt sød fordi han var så følsom, hvilket ikke lige er hvad man altid forventer at fyre, måske dog mere i bøger end i virkeligheden. Jeg syntes hans reaktioner var så sjove om det var, når han skældte ud på sig selv eller befandt sig meget akavet på en bøssebar.

Humoren er klart hvad der vinder på denne bog! Den er der lige fra start til slut, og så er den krydret med en hel del hormoner og teenagekærlighed (som sjovt nok gemmer sig på et hotel i lokalet med ismaskinen). Efter at have læst bogen fik jeg utroligt meget lyst til at se filmen. For ligesom filmen kommer bogen også med rigtig mange musik referencer som alle sammen kom til at lyde fantastiske. Jeg elsker soundtracket til filmen, og det er en historie man kun kan blive i godt humør af at opleve, hvad end det er på film eller som bog.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter