0 kommentarer

Nicholas Quinns tavse verden af Colin Dexter

af d. 17. februar 2005
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

235

Udgivet

1992

ISBN

87-7724-239-4

Originaltitel

The silent world of Nicholas Quinn

 

Colin Dexters bøger om kommissær Morse og kriminalassistent Lewis bør læses af alle anglofile med hang til den klassiske opdagerroman. Morse er forfængelig, selvcentreret, snobbet, ubehøvlet og en drukmås, but you gotta love him, fordi han har noget at have det i. Han er også intelligent, vittig og bidende sarkastisk. Det eminent beskrevne forhold mellem den elitære eneboer Morse og familiemennesket Lewis, som elsker lyden af pommes frites panden i køkkenet, er nuanceret, meget underholdende og giver lyst til mere.

“Nicholas Quinns tavse verden” foregår på Instituttet for Udlandseksamener i Oxford. En af de fem ansatte akademikere myrdes med cyankalium. Den myrdede var nyansat, tilsyneladende vellidt og havde umiddelbart ingen problemer i privaten. Slet ingen der kan forklare, hvorfor han blev myrdet. Man følger Morse og Lewis’ efterforskning med fornøjelse og undren og halter, som de fleste, konstant efter Morse med den kværnende detektivhjerne og hans tendens til hemmelighedskræmmeri, når han gør sine opdagelser.

De vittige bemærkninger flyver, og Morses til tider noget lavpandede form for humor er et overraskende karaktertræk, som understreger det facetterede ved Dexters personer.

Tv-seriens portrættering af Morse og Lewis er så gennemført og tro mod bøgernes forlæg, at man må bukke sig i anerkendelse. Finder man tv-serien tiltalende, bør man unde sig selv det ekstra at tage bøgerne med.

“Nicholas Quinns tavse verden” er 3. bind i serien om kommissær Morse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter