0 kommentarer

Niceville af Kathryn Stockett

af d. 16. juni 2014
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

401

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7079-033-8

Originaltitel

The Help

 

Min læsekreds har valgt at læse “Niceville”, og det er jeg rigtig glad for – for ellers havde jeg nok aldrig fået den læst. Hvorfor er svært at sætte en finger på, måske var det titlen, der ikke rigtig fængede. Og var det ikke bare en moderne “Onkel Toms Hytte”? Og 408 sider med lille skrift – Nej, den måtte vige pladsen for andre bøger, der trængte sig på.

Men hold da fast – jeg måtte overgive mig – og blev snart opslugt i Kathryn Stocketts univers fra 1960’ernes Jackson, Missisippi, hvor vi kommer til at kende de sorte tjenestepiger og deres fine hvide fruer. Vi lærer dem alle at kende fra både deres pæne og mindre pæne sider.

Vi kommer ind i bogen, hvor det nye racelov netop er blevet indført – i hvert fald på papiret, men der er ting, der ikke kan laves om på fra den ene dag til den anden. Og det hvad enten man er hvid, sort eller midt imellem.

Den hvide miss Skeeter bliver sammen med tjenestepigerne Minny og Aibileen bogens omdrejningspunkt. Miss Skeeter som den veluddannede kvinde, der fatter sympati for de sorte tjenestepiger, men som ved, at hun bevæger sig på en knivsæg – for vil de sorte piger tale med en hvid kvinde – og vil de hvide kvinder vide af hende, hvis hun er på de sortes side? Ikke desto mindre lykkedes det miss Skeeter at udgive en bog med interviews med de sorte tjenstepiger – interviews, der ærligt fortæller om hverdagen som sort tjenestepige i de hvide familier.

Man kan nok tænke sig, at de hvide kvinder ikke er vilde med at blive fortolket gennem deres tjenestefolk, og så har vi balladen.

Det er en meget hjertevarm og smuk bog – der med udgangspunkt i en barsk tid – fortæller historierne bag facaden. Nok er det en roman, men den virker meget troværdig og man kommer til at elske de to tjenestepiger og sidder bestandigt og hepper på at Miss Skeeter og pigerne kommer til orde.

Bogen er let læst – flydende, smukt sprog og meget dragende – og samtidig er det svær læsning, for er det virkelig ikke længere siden, at de moderne slaver blev sat fri.

Flere steder i bogen er der hentydninger til historiske facts i samtiden – og de virker bare rigtig godt i konteksten – også selvom Kathrin Stockett måske har været lidt large med de helt præcise årstal.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter