0 kommentarer

Ni drager af Michael Connelly

af d. 16. juni 2013
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

387

Udgivet

2013

ISBN

978-87-7129-213-8

Originaltitel

Nine dragons

Udgave

1.udgave

 

“Der er ikke noget, der kan stoppe dig, Harry Bosch,” udtaler en forbløffet Hong Kong-kineser efter en voldsom skudepisode i “Ni drager”, Michael Connellys nyeste krimi om Los Angeles-strømeren Harry Bosch.

Sandt er det, at Bosch atter engang optræder som en løbsk bulldozer for at få knaldet the bad guys. Denne gang har han desuden helt personlige grunde til at tromle frem, som han gør.

En kinesisk kioskejer findes dræbt med tre skud i brystet. Efterforskningen sporer hurtigt Bosch ind på, at en kinesisk triade står bag. Han får fingre i en formodet gerningsmand, inden denne når at flygte ud af landet – og bliver straks efter ringet op fra Hong Kong: Hans datter er kidnappet!

Bosch haster af sted til Hong Kong, hvor de brutale triader styrer mangt og meget, og hurtigt kommer tingene ud af kontrol. Utallige mennesker må lade livet, og ikke kun skurke, før Bosch kan vende tilbage til L.A. for at afslutte sagen om den myrdede kioskejer og dennes tavse familie. Det viser sig, at han er blevet manipuleret groft, og at den sidste uskyldige borger ikke blevet skudt endnu.

Harry Bosch-serien er fremragende krimier med fuld fart fra start til slut, et troværdigt persongalleri og fornem indsigt i såvel politiets som de kriminelles tankegang og metoder. Connelly får oven i købet elegant lodset helten fra en af sine andre serier, den hårdkogte advokat Mike Haller, ind i handlingen. Som ivrig Connelly-fan bliver man i den grad forkælet i bog efter bog. “Ni drager” er ingen undtagelse.

At man denne gang må sluge en større usandsynlighed omkring de tidsmæssige sammenfald af visse centrale episoder, er til at leve med.

Søren K. Barsøe oversætter som altid med stor indlevelse, om end der måske kunne være kælet lidt mere for en sentens som ‘en hvileløst fremaddreven undersøgelse’.

Never mind. Klim har fat i den lange ende med Harry Bosch-serien. Læs den!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter