0 kommentarer

New York-trilogien af Paul Auster

af d. 17. januar 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

423

Udgivet

1997

ISBN

978-87-90724-88-7

Originaltitel

The New York Trilogy

Udgave

3.udgave

 

”New York trilogien” er overvurderet. Bogen er opdelt i tre dele: “By af glas”, “Genfærd” og “Det aflåste værelse”. Disse tre historier skal så forestille at være spændingshistorier. Der er bare ved det, at jeg ikke synes historierne er skide spændende. De er temmelig mærkelige og giver i mine øjne ikke så meget mening – og har Auster en form for pointe med historierne synes jeg ikke han særlig vellykket får sin pointe igennem.

Det de tre historier har tilfælles er, at de beskriver New Yorks skyggesider på forskellig vis. I første bog “By af glas” følger vi eksempelvis manden Quinn i hans mere eller mindre heldige – eller uheldige – forsøg med at lege detektiv i New York.

Bogen er med andre ord tre fortællinger om en by og dens beboere. Historierne er skrevet så man ikke ved hvad der er virkelighed og hvad der er fiktion.

Sådanne historier fungerer fint i andre tilfælde – men i denne bog synes jeg bare at fortællingerne er intetsigende, småkedelige, vældig underlige og uden nogen form for pointe. Derudover er personerne ikke ret overbevisende – men bogen får to stjerner for det ligefremme sprog og fordi jeg trods alt var i stand til at læse bogen færdig og ikke endte med arrigt at smide bogen hen i et hjørne af min lejlighed – selvom det var tæt på.

Jeg må indrømme, at jeg efter læsning af denne bog ikke er overmåde imponeret af Paul Auster – jeg synes, at han er ret overvurderet og middelmådig.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter