0 kommentarer

New York mordene af Walter Mosley

af d. 26. juni 2012
Info
 
Sideantal

344

Udgivet

2011

ISBN

978-87-92503-79-4

Originaltitel

Known to evil

 

“New York mordene” … Dødsyg titel til halvsløj krimi. Bogen foregår i N.Y., javel, og der forekommer et par mord undervejs, men handlingens motor er en forsvunden pige, som magtfulde kræfter er på jagt efter. Titlen er hverken helt eller halvt dækkende for indholdet, hvorfor den må kaldes falsk varebetegnelse. At bogen er nummer to i en serie med privatdetektiven Leonid McGill, der opererer i The Big Apple, og at nummer et på dansk hedder “New York karma”, gør ikke sagen bedre. Der var heller ikke meget karma over etteren.

New Yorks mest magtfulde mand bag kulisserne hyrer McGill til at kigge ind til Tara Lear i hendes lejlighed. Da han ankommer, vrimler det med politi. I lejligheden befinder sig en luder, hvis ansigt er skudt halvt af, og en lejemorder med en kniv stikkende ud mellem ribbenene. Tara er pist væk.

Politiet, der har et horn i siden på McGill fra dengang, han var en uhæderlig detektiv, synes naturligvis, det er mistænkeligt, at han dukker op i en lejlighed med to lig. Hurtigt viser det sig, at han slås på flere fronter, for nogle fæle fyre med mange ressourcer kigger også efter den forsvundne pige, og de har absolut ingen skrupler med at eliminere eventuelle konkurrenter.

McGill er en firehalvtredsårig, lavstammet, sort eksbokser. Han har sært nok ingen problemer med at score lækre tøsebørn, men kærlighedslivet hænger alligevel i ruiner, for den, han vil have, finder en anden, og den, han ikke vil have, er han gift med. Han har tre børn, og de to største knægte roder sig undervejs ud i noget snavs med nogle hviderussiske gangstere.

Pardon, jeg tabte vist tråden og kom væk fra hovedhandlingen. Det skyldes muligvis, at Walter Mosley gør præcis det samme. Sagen om den forsvundne pige fylder højst halvdelen af bogen, resten er udflugter og vildspor. Mosley træder vande som en druknende, der griber hvert et forbipasserende halmstrå, uanset hvor ubetydeligt, for at holde sig flydende. Det lykkes kun delvis.

Forfatterens dødssynd er dog den flittige brug af deus ex machina-lignende personager. Hver gang McGill skal over en hurdle, kender han altid lige en nyttig – og ret usandsynlig – type, der villigt klarer ærterne for ham. En brillant lejemorder, en fantastisk afhøringsekspert, en genial it-haj, en gut med masser af ledige lejligheder, der må bruges til hvad som helst. Det er simpelt hen for nemt, og det giver læseren et mildest talt upersonligt forhold til aktørerne, der skrives ud af handlingen lige så pludseligt, som de dukker op.

Oversætteren, Lisbeth Valentin Madsen, skal også have et ord med på vejen. Sproget flyder fint, og tonen er frisk og godt ramt. Men hun giver alt for let op, når hun møder modstand, og oversætter frejdigt ordene uden at bekymre sig om konteksten. Et værelse i en lejlighed, der nu bruges til James Bond-lignende it-aktiviteter, benævnes et tidligere “lebensraum”. Øh, hvad er det i nutidens USA? Og prøv lige at få hoved og hale i denne konstruktion: “New Yorks horisont skyldte Regent Bank en masse, fordi den indsamlede dens renter med et stopur og en stald af advokater.”

To kokkehuer for nogle hyggelige timer i selskab med den hårdtslående McGill, der er en yderst original seriehelt. Jeg er dog ikke helt overbevist om nødvendigheden af at læse fremtidige bind i serien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter