0 kommentarer

New York af Edward Rutherfurd

af d. 3. maj 2016
Info
 
Sideantal

911

Udgivet

2009

ISBN

978-87-92880-40-8

Originaltitel

New York, oversat af Birgitte Brix

 

Kort resumé:

Med udgangspunkt i byens fødsel i 1600-tallet udfolder medrivende familiesager sig gennem historiske begivenheder som Uafhængighedskrigen, den amerikanske borgerkrig, krakket på Wall Street og tragedien 11. september 2001.

Med fare for at lyde forudindtaget – jeg har læst flere andre af hans bøger med samme 5-stjernede resultat – så er denne bog den bedste saga-historie-fiktion jeg har læst. Det siger jeg hver gang, at jeg læser Edward Rutherfurd. Han er én af mine absolut favorit forfattere indenfor historisk fiktion genren, så er det på plads.
Læseren bliver via familien Master ført gennem Ny Amsterdam´s historie (senere New York) med udgangspunkt i byens fødsel i 1600-tallet helt op til tragedien 11. september 2001, på 911 sider. Ja, jeg indrømmer det tog sin tid, men det var fordi at jeg skulle have alle historierne med. Hvis jeg bare blinkede, så missede jeg jo en vigtig detalje. Jeg ved ikke hvor mange år man arbejder på et sådan værk, men med den research og sans for hvad karaktererne har oplevet i hin tid, flettet sammen med de historiske fakta, så taler vi flere år.

Med udgangspunkt i 9/11 som slut på sagaen er denne bog så vedkommende som en bog nogensinde har været. De sidste 30 sider var nervepirrende, selvom man godt ved hvad der sker i historien, men hvad med karaktererne. Dem har man jo som læser fulgt helt fra 1600-tallet..gru!

Der er nogle kære og ikke så kære gensyn fra andre bøger, f.eks. har jeg lige læst om da Lusitania blev torpederet af tyskerne under første verdenskrig og om skibsselskabet Cunard, og dem bliver man så genforenet med her. I det hele taget har Rutherfurd sørget for at man aldrig på noget tidspunkt keder sig. Som sagt, pas på med at springe en linje over, du fortryder det senere!

Citat fra 1776, hvor der var endnu en krig:

“Vi taber muligvis slaget, men selv engelske generaler har advaret regeringen om, at ingen hær kan holde et folk nede for bestandig, når det ønsker frihed.”

Min udgave fra 2009 er udstyret med gamle kort, så man har en lille chance for at følge lidt med i beskrivelserne, denne detalje er ret vigtig og det kan anbefales at kigge grundigt på disse, især floderne. Man har undladt det helt store noteapparat bagerst i bogen, da jeg tænker at det nok vil bliver for tungt (jeg mener også rent fysisk). Jeg tror, at min udgave vil blive brugt som et opslagsværk og inspiration i fremtiden.

Alt i alt en uddannelse i sig selv at læse. Jeg var underholdt, jeg blev klogere og nu endnu mere nysgerrig. Bravo.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter