0 kommentarer

Neptuns vinde af Fred Vargas

af d. 18. april 2010
Info
 
Sideantal

424

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-0687-9

Originaltitel

Sous les vents de Neptune

Udgave

1.udgave

 

Hovedpersonen i “Neptuns vinde” er den arrogante, selvcentrerede, intuitive enspænder og drømmer, kriminalinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, ansat ved politiet i Paris. Adamsberg er på jagt efter en gammel bekendt, som han er overbevist om har myrdet mindst 9 mennesker med en trefork – over et spænd på 60 år! Og som blev begravet 16 år tidligere, men stadig myrder!! Det kan vel ikke undre, at han står lidt alene med sin overbevisning…

Når jeg læser krimier kommer jeg uvægerligt til at tage de kritiske briller på. Historien skal holde vand! Ligesom en anklager i retten forsøger at finde huller i den anklagedes historie leder jeg ubevidst efter sprækker i troværdigheden. Jeg vil da ønske, at jeg ikke finder nogen, så når jeg støder på følgende eksempler blir jeg først lidt ærgerlig, men må så alligevel overgive mig til Vargas’ særprægede humor:

Kan en mand på knap 80 kg virkelig slippe af sted med at gemme sig på ryggen af en stor kvinde under hendes badekåbe i et badeværelse på 6 kvm mens 3 politifolk leder efter ham samme sted?
Kan en ubevæbnet 85-årig virkelig slippe fra to bevæbnede, trænede politifolk? Og kan en hacker på 86 år virkelig overgå FBI’s computereksperter?
Og noget helt andet: Eksploderer en tudse virkelig, når den får stukket en tændt smøg i flaben?

Hvis man kan acceptere disse pudsigheder så er “Neptuns vinde” en særdeles underholdende bog med spændende personskildringer, fuld af vid og sproglig finesse…
Dette er den 3. bog om Adamsberg og de er faktisk alle rigtig gode…

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter