0 kommentarer

Nellikedrengen af Lars Holmgaard Jørgensen

af d. 1. januar 2018
Info
 
Sideantal

124

Udgivet

2017

ISBN

978-87-999163-0-6

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

2. Verdenskrig er slut og de tyske fanger i de danske lejre skal sendes hjem til Tyskland. Vores hovedperson er en frisk knægt som trodser forbuddet mod at have kontakt til fangerne og mødes ved hegnet med en tysk pige. Han giver hende cigaretter som han får i arbejdsløn, og hun giver ham nogen tegninger. Han er lidt forelsket i hende, men han er også lidt naiv, for det er ikke rigtig gået op for ham at hun faktisk er nazist.

Han prøver at hjælpe hende med at komme lidt ud af lejren, bl.a. tager han noget af sin søsters tøj og så sniger de sig rundt sammen om natten. Og på et tidspunkt bliver det også et lidt famlende seksuelt forhold. Han vil gerne hjælpe hende med at komme til Sverige, men han ved ikke helt hvordan.

Sideløbende følger man hans families liv og især hans morfar som er ved at bygge et hus op. Det er fordi han hjælper sin morfar med at rense mursten at han får cigaretterne. Han bliver desværre skyld i at hans morfar bliver overfaldet, men morfaren siger ikke sandheden til politiet, til gengæld kommer morfarens venner til at spille en stor rolle.

Det er en ungdomsbog der ret godt beskriver de ting der kunne være sket efter krigens slutning. Den er nem og enkel at gå til og hurtigt læst. Bogen henvender sig til unge og ville blandt andet være god til skolebrug da den er nem at debattere ud fra.

Det kræver nok at man interessere sig lidt for anden verdenskrig, før man har lyst til at læse bogen. For det er jo hele omdrejningspunktet. Og det vil klart være en fordel hvis man ved lidt om tingene på forhånd.

Bogen er velskrevet og underholdende. Og samtidig lidt dømmende overfor nazisterne, men da den skal afspejle hvordan man havde det med dem, så giver det fint mening. Der var jo noget på spil og man havde det stramt med folk som stod bag så frygtelige gerninger.

En bog der klart kan anbefales og især til undervisningsbrug!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter