0 kommentarer

Need af Carrie Jones

af d. 2. oktober 2009
Info
 
Forfatter
Sideantal

306

Udgivet

2009

ISBN

978-1-59990-338-5

Originaltitel

Need

 

Zara har lige mistet sin stedfar, den eneste far hun nogensinde har kendt, og siden hans død har hun blot været en skygge af sig selv. Derfor beslutter hendes mor sig for at sende hende til Maine for at bo sammen med sin stedfars mor. I en lille by i Main skal Zara nu til at falde til, og allerede første dag i skole får hun både venner og fjender. Den smukke Nick redder hende fra ydmygelse på den glatte is, den høje og hjælpsomme Ian viser hende skolen, den kolde og smukke Megan fryser hende ude og vennerne Devon og Issie tager hende til sig. Alt i alt har hun altså alt hvad hun nogensinde kan få brug for. Men hvor kommer den fremmede fyr ind i billedet, der er fulgt efter Zara igennem længere tid og nu også er dukket op i Main? Og er folk egentlig altid hvad de giver sig ud for, eller er der mere end blot kønne ansigter og hjælpsomme facader?

Da jeg bladrede gennem ‘Need’ havde jeg ventet mig en rigtig god vampyr-bog. Og hvad fik jeg? En skuffelse og en billig efterligning. Allerede på de første sider af ‘Need’ fik jeg et ‘Twilight’ flashback; ung teenage pige rejser fra en varm stat til en kold, men får en bil som velkomst. Okay, det er måske ikke det helt store, men lyt nu bare med. Havde du måske gættet, at vampyrer har en dødelig fjende – varulve? Nå, det havde du? Ja, det havde jeg også. Skuffet, skuffet, skuffet.

Forskellen på ‘Need’ og ‘Twilight’ er dog, at Zara bliver forelsket i varulven og ikke vampyren, som, skulle jeg nok sige, i ‘Need’ ikke hedder vampyrer men Pixies (bogen er endnu ikke udkommet på dansk).

Noget af det der irriterede mig mest ved ‘Need’ var, hvor hurtigt alle andre personer end Zara accepterede at Pixies exciterer. Zara er derimod meget lang tid om at få det ind i sit hoved. Selv efter at hun er blevet angrebet benægter hun det hele.

Rent ud sagt var bogen spild af tid. Den var virkelig let at gennemskue fra allerførste side, og slutningen var ekstremt antiklimatisk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter