0 kommentarer

Ned til hundene af Helle Helle

af d. 4. februar 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

157

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-0854-5

 

“Ned til hundene” er en typisk Helle Helle roman forstået på den måde, at den ikke adskiller sig frygteligt meget fra hendes øvrige romaner.

Romanen foregår på Sydsjælland, hvor romanens kvindelige hovedperson (Bente) sidder i en bus på vej væk fra hvad læseren får indtryk af er et forlist forhold. Hovedpersonen står af ude på bøh-landet og møder kort tid efter parret John og Putte, der bor i et lille hus langt fra alting.

Indtil Bente kan komme nogen steder slæber dagene sig afsted med at hænge i sofaen, riste toastbrød, fodre hunde og lade være med at gå i bad for ofte. Indimellem disse handlinger føres der mere eller mindre dybsindige samtaler mellem Bente, John og Putte.

“Ned til hundene” er en hverdagsroman om almindelige mennesker. Sproget i romanen er, som det plejer hos Helle Helle, ligetil og mundret. Personerne er nogle vi alle kan forholde os til, for vi har alle mødt sådan nogle mennesker. Personerne er med andre ord troværdige.

Selvom romanen er læseværdig hæver “Ned til hundene” sig dog ikke op på et højere abstraktionsniveau og der er ikke nogle overraskelser i forhold til de øvrige bøger i forfatterskabet. Derfor bliver det til 3 stjerne for en læseværdig bog – dog med ønske om flere overraskelser i næste bog.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter