0 kommentarer

Ned i akvariet og op igen af Rachel Trezise

af d. 2. august 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

197

Udgivet

2008

ISBN

978-87-991109-5-7

Originaltitel

In And Out Of The Goldfish Bowl

 

Denne prisvindende roman handler om pigen Rebecca, og er en selvbiografisk fortælling.

Da Rebeccas nye stedfar mister sit job, begynder en uhyggelig nedtur for alvor for den 11-årige pige. Hun har for længst mistet kontakten med sin biologiske far, og hendes smukke mor magter på ingen måde opgaven som forælder.
Druk, vold, omsorgssvigt, arbejdsløshed, seksuelt misbrug og masser af piller bliver dagsordenen, og Rebecca forsøger desperat at overleve, gennem punkmusik, sex, skæren i sig selv og sprut – sammen med adskillige andre utilpassede, ulykkelige unge.

Et skrækkeligt og isnende portræt af, hvordan det er at vokse op i Rhondda dalen i Wales, med arbejdsløshed og helt, helt forfærdelige sociale forhold.

Lige en smagsprøve:

“Havde ingen anden udvej end at gemme mig i mit eget hoved, men det sted var lige så skræmmende som alle andre steder, så jeg var nødt til at bruge ALKOHOL og STOFFER til at snyde mig selv til at tro, at det ikke var så snusket og mareridtsagtigt, som det vitterligt var, men derimod et forholdsvis muntert sted. Der var ingen vej uden om alkohol og stoffer, alt var så forfærdeligt, at det ikke var til at holde ud, medmindre jeg var påvirket. De dybt skræmmende passager, hvor jeg ikke er beruset, det er dem, der er minderne”

Bogen er velskrevet, men meget ubehagelig læsning. Der er lidt humor – enkelte lyspunkter undervejs og (især) for enden af tunnellen – men ikke nok til at man som læser får varmen igen!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter