0 kommentarer

Navnenes hus af Colm Tóibín

af d. 6. marts 2019
Info
 
Sideantal

275

Udgivet

2019

ISBN

9788702251623

Originaltitel

House of Names (oversat af Ninna Brenøe)

Udgave

1.

 

Det er et brutalt familiedrama, der udspiller sig i ‘Navnenes hus’. Ifigenia er lykkelig, da hun hører, at hun skal giftes. Sammen med sin mor Klytaimnestra drager hun ud mod slagmarken, hvor hendes far, Agamemnon, venter med hendes tilkomne, en stolt kriger.

Men brylluppet viser sig at være en løgn, og Ifigenia må i stedet lade livet. Hendes offer skal sikre Agamemnon sejren i den kommende krig i Troja.

Klymenestra, der intet kunne gøre for at redde sin datter, ønsker hævn. Men denne hævn viser sig at få dybtrækkende konsekvenser ikke blot for hende selv, men også for hendes sidste to børn.

‘Navnenes hus’ er en grusom fortælling. Mord, hævn, forræderi og hemmeligheder er dens byggesten. Sagnkongens Agamemnons verden er ikke en verden for sarte sjæle, kun de stærkeste overlever. Og på trods af alle de grusomme handlinger som bogen beskriver, er sproget smukt. Der dvæles ikke unødigt ved de voldsomme handlinger, men i stedet får vi lov at følge personernes følelsesliv, og alt det de oplever og undertrykker over for andre. Det giver et unikt indblik i hovedet på mennesker, der af erfaring har lært ikke at stole på nogen. Jeg synes ‘Navnenes bog’ var fascinerende læsning om en fjern tid – og om hævn.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter