0 kommentarer

Naturens lov af Kari Hotakainen

af d. 31. maj 2016
Info
 
Sideantal

264

Udgivet

2016

ISBN

978-87-02-16508-1

Originaltitel

Luonnon laki - oversat af Birgita Bonde Hansen

Udgave

1. udgave

 

Det var solens skyld. Solen blændede den modkørende, som uforvarende kolliderede med Rautala. Og pludselig svæver Rautala mellem liv og død uden nogen at bebrejde det skete. Man kan jo ikke sagsøge solen eller naturens love.

Hele fem operationer skal Rautala igennem og derefter et langt forløb, hvor sygeplejersken Laura må passe ham i hoved og r… Også når han ævler løs i en meningsløs pærevælling: “… sygeplejerskerne skulle sørge for, at patientens lort løb uhindret ud af begge ender.” Intet under, at Laura napper sig en uautoriseret pause i rengøringsrummet i ny og næ og hører Megadeath, så det næsten bløder ud af ørerne.

I sin triste hospitalsseng tager Rautala nogle vægtige, men tænkte samtaler med datteren, der er fanatisk miljøaktivist. Ja, min bil sviner på vejene, men du vil jo gerne låne den, når du og dine kumpaner skal ud for at befri mink. Og apropos – er det vigtigere at være god mod dyrene end at besøge sine bedsteforældre, der savner dig?

Som altid hos den finurlige Kari Hotakainen svøbes de store emner ind i lune ordvekslinger, som glider så let ned, at man næsten ikke ænser at have indtaget noget substantielt. Man skal ikke læse mange linjer af manden, før man forstår, hvorfor han allerede for længst har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris.

Ud over den letfattelige, men svære debat om idealisme på henholdsvis naturens og medmenneskenes vegne rummer bogen et andet, nok så aktuelt tema, en vaskeægte Hotakainen-specialitet: Hvad vil der ske med velfærdsstaten, hvis vi blot meler vores egen kage i stedet for at spytte i bøssen til fællesskabet?

“Naturens lov” er en flammende forsvarstale for den skandinaviske model, hvor alle bidrager efter evne og modtager efter behov. Hardcore liberalister vil givetvis fråde over denne entydige lovprisning af fordelene ved at betale skat. Bogen burde til gengæld være pligtlæsning for socialdemokrater, der er ved at blive lidt blå om læberne.

Den plejekrævende Rautala kan sagtens regne ud, at hans uheld koster staten uforholdsmæssigt mange penge i forhold til hans egen indsats. Samvittigheden er elendig, for som selvstændig erhvervsdrivende har han tjent mange sorte penge og dermed snydt dem, der nu uegennyttigt hjælper ham.

I forhold til Hotakainens sidste roman, den pragtfulde road novel “Guds ord”, bliver “Naturens lov” lige villet nok. Forfatteren vil være dyb, vil være civilisationskritisk, vil være morsom, vil være absurd – og er skam også det hele – men pærevællingen bliver lidt tyndtflydende i længden.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter