0 kommentarer

Nattog til Innsbruck af Denyse Woods

af d. 22. juli 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

277

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7955-343-9

Originaltitel

Overnight to Innsbruck

Udgave

1.udgave

 

Der er nogle historier der skiller sig ud fra mængden. “Nattog til Innsbruck” er en af dem. Den indeholder en fantastisk fortælling om at rejse, at leve og at gå på kompromis. Frances Dillon er på backpackrejse gennem Afrika. Med sig har hun kæreste Richard, som har taget med på turen gennem den nubiske ørken via et styks sandet tog, fordi Frances har lovet at denne rejse bliver den sidste.

Efter denne rejse vil hun tage med ham til London og bosætte sig, få et fast job, en familie og et fastsiddende liv. Noget, Richard har ønsket i de 3 år de har kendt hinanden og noget, Frances har kæmpet længe imod. Hendes livsstil har indtil nu været at rejse rundt og opleve, for hende er den fasttømrede familiestil bare dødens pølse. I de 3 år Frances og Richard har dannet par, har forholdet været et langdistance hvor Richard studerede på universitetet og Fran rejse rundt i verden.

Halvvejs igennem ørkenen i Sudan begynder historien. Fran og Richard skændes fordi Fran har svært ved at opgive sit rejseliv. Hun føler sig som fanget i et net, men elsker alligevel Richard nok til at blive halet ind. Richard kan på den anden hånd godt mærke at Fran har det sådan og i den voldsomme hede ørkenen byder på, bryder temperamenterne løs og Fran og Richard har et kæmpe skænderi. Bagefter falder Fran i søvn i deres kupé og da hun vågner, er Richard der ikke.

Vi får Frans side af forsvindingen, Richards side og den turist som tilfældigvis overværer deres genforenings side af en meget interessant historie. For hvem var det der blev væk og hvorfor?
Det er en rigtig god historie om parforhold, kompromiser og rejser og jeg anbefaler den til alle som bliver fanget af bogens baggrundstekst.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter