0 kommentarer

Nat uden skygger af Gisa Klönne

af d. 22. juli 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

347

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7053-388-1

Originaltitel

Nacht ohne Schatten

 

En togfører fra lokalbanen i Köln findes myrdet på det øde baneterræn ved endestationen Gewerbepark. Kriminalkommissær Judith Krieger og hendes assistent Manni Korzilius sættes på sagen, der imidlertid hurtigt eskalerer med en mordbrand i et pizzeria ganske tæt ved samme station.

Som læser følger man opklaringsarbejdet, med alle de tilhørende intriger og små magtkampe indenfor politiets egne rækker, ligesom man følger de to hovedpersoners privatliv tæt.
Man følger også en anden lidt mere interessant personlighed, den russiske retsmediciner Ekaterina.
Hun er vokset op på en lille ø i det nordlige Sibirien, sandsynligvis i Gulag øhavet. Denne fortid forfølger Ekaterina igennem hele bogen. Det er dog lidt svært at se, hvad hun egentlig har med resten af handlingen at gøre.

Det er den tredje bog Gisa Klönne skriver om makkerparret Judith Krieger Manni Korzilius.
Plottet er lidt tyndt, jeg havde i hvert fald svært ved at kæmpe mig igennem bogens 347 sider, selvom jeg ikke kan sige præcis, hvad der er galt.
Min konklusion må være, at den er kedelig af en kriminalroman at være.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter